Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

98 Ejendomme. Der var én Ejendommelighed endnu ved Kre- ditforholdene; det var den, at naar man henvendte sig til Kapitalister og søgte Laan, saa var det ikke nok, at man var sikker, nej, det, det kom an paa., var næsten endnu mere, at man kunde faa Laangiveren til at tro, at man var sikker. Og det var nu engang en Trossag her i Landet, at de industrielle Ejendomme frembød mindre Sikkerhed end alle andre Ejendomme. Dette var i og for sig urigtigt, thi naar en Laaneinstitution ordnedes med Industriens særlige Forhold for Øje, vilde de frembyde lige saa god Sikkerhed som alle andre Ejendomme. De Herrer Industridrivende — Taleren havde jo ikke den Ære at høre til denne Klasse — maatte søge at skyde denne Mistillid til Industriens Soliditet fra sig. Dertil kom, at ikke alle industrielle Ejendomme vare ens, man maatte derfor ikke lade sig lede af den Maade, paa hvilken Kreditforeningerne nu skar alle over én Kam. De industrielle Ejendomme frembød en overordentlig stor For- skjel med Hensyn til Udsigten til den eventuelle Værdi- forringelse, som kan indtræde, hvad Taleren naturligvis ikke behøvede at godtgjøre yderligere. Derfor maatte en saadan Kreditforening strax forlade det fornævnte primitive Standpunkt og gaa ind paa en Graduering afVilkaarene for Laan, saaledes at de Ejendomme, der frembød en større Stabilitet, fik bil- ligere og lempeligere Vilkaar og navnlig en længere Amor- tisationstid end de Ejendomme, hvis Værdi havde mindre Stabilitet, og hvor der var større Sandsynlighed for, at de i kortere Tid vilde tabe deres Værdi, af hvilken Grund det var nødvendigt at søge Laanene tilbagebetalte ved en hur- tigere Amortisation. Talerens Opgave var nærmest den at forklare, hvorledes en saadan Kreditforening skulde indrettes, og han skulde gjøre det saa kort som muligt, idet han vilde forklare det af ham udarbej- dede og til Indenrigsministeren indsendte Forslag. De Herrer vidste Alle, hvad der ogsaavar berørt af den foregaaende Taler, at nutildags svaredes der af et Kreditforeningslaan en fast, ufor- andret halvaarlig Ydelse. Denne indeholdt for det første Renten af Laanets Restgjæld, for det andet Bidrag til Reserve- og Amortisationsfonden og for det tredje det engang for alle fast-