Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

 99 slaaede stadig stigende Amortisationsbidrag, altsaa det ligefrem fra først af bestemte Afdrag. Det, Taleren nu foreslog i den nye Kreditforening, var en noget anden Ordning. Der maatte ogsaa der være en fast halvaarlig Ydelse, thi enhver Laan- tager maatte vide, hvad han skulde betale af sit Laan. Der fastsattes altsaa en bestemt halvaarlig Ydelse, der nor- malt ansattes til 3 pCt. halvaarlig. Naar Rentefoden er 2 pCt. halvaarlig, er det altsaa 1 pCt. ud over Renten af Laanets oprindelige Beløb, og naar Laanet efterhaanden gaar ned, vil dette Overskud altsaa bestandig blive større og større lige- som i andre Kreditforeninger. Men det Ejendommelige ved dette Overskud af 1 pCt. halvaarlig ud over Rentefoden, var, at det ikke fra først af deltes saaledes, at Noget tilfaldt Reservefonden, Noget Afdraget. Nej, hele Beløbet blev hen- lagt til Reservefonden. Man vilde se, at Reservefonden der- ved meget hurtig vilde stige. Med to Procent aarlig vilde den, naar der ikke indtraf Tab, i Løbet af 5 Aar have naaet 10 pCt. af Laanenes oprindelige Beløb. Naar man havde en Reservefond, som svarede til 10 pCt. af samtlige Udlaan, liggende, og man saa tænkte sig, at der indtraadte en Krise, der var saa alvorlig, at den virkelig truede Kreditforeningens Soliditet, hvor stor maatte saa denne Trusel være for at faa en virkelig effektiv Indflydelse paa Kreditforeningens Soli- ditet? Ja, i saa Fald vilde Kreditforeningen uden at opbruge sin Reservefond kunne overtage hvert tiende Pant og lade det gaa som fuldstændig værdiløst og endda dække sit Tab. Nu var det ganske utænkeligt, at en Kreditforening skulde tabe Alt paa hvert tiende Pant. Det kunde hænde med en enkelt Ejendom, at den ved Tidens Ugunst var bleven usælger lig, saaledes at man sagde: lad os heller lade den fare og tabe hver eneste Øre, men det var uhyre sjeldent, da en Grund og en Bygning, hvordan Forholdene end vare, dog altid havde nogen Værdi. Men hvis man nu tænkte sig, at de overtagne Ejendomme gjennemsnitlig kun bleve udbragte til en femte Del af deres Vurdering, saaledes at Kreditforeningen under en saadan Krise blev nødt til at afskrive alt det Over- skydende som Tab, saa kunde Kreditforeningen overtage og sælge hvert sjette af sine Panter paa den Maade, før 7*