Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
100
Reservefonden var opbrugt, og før det vilde være nødvendigt at
henvende sig til de Medlemmer, der vare tilbage og afkræve
dem nye extraordinære Bidrag til Dannelse af en ny Reserve-
fond. Saadanne Forhold existerede selvfølgelig ikke i Livet.
Det vilde enten forudsætte en saadan Letsindighed hos den
laangivende Direktion, at man forlængst maatte have opdaget
dens Udygtighed og have sørget for at faa den fjernet —
og man maatte huske paa, at alle Kreditforeninger, selvfølge-
lig ogsaa denne, stod under Ministeriets Tilsyn — eller ogsaa
vilde det forudsætte en Krise af en saa forfærdelig Beskaffen-
hed, at hele Danmarks Industri maatte være gaaet til Grunde,
og hvis Nogen havde overstaaet den, vilde det netop være,
fordi de havde haft faste uopsigelige Laan i denne Kredit-
forening. Naar nu Kreditforeningen havde gjennemgaaet en
saadan Krise og skulde betale hele det Tab, der saaledes var
lidt, vilde det saa ikke komme til at svie ganske forfærdeligt til
de tilbageblivende Laantagere, og vilde det ikke blive frygtelig
dyre Laan, de vilde komme til at sidde inde med? Ja, Amor-
tisationstiden vilde blive forlænget med fem Aar, fra 28 til
33 Aar — Taleren forudsatte stadig en halvaarlig Ydelse af
3 pCt. og en Rentefod af 2 pCt. — og naar man saa regnede
ud, at man i 33 Aar betalte 3 pCt. halvaarlig og derved og-
saa amortiserede Laanet, hvad Rente havde man saa betalt
deraf? 43/4 pCt. — Altsaa under Forudsætning af, at Kre-
ditforeningen led et saadant utænkeligt Tab, vilde Følgen fol-
de Medlemmer, der vare tilbage i Kreditforeningen, blive det,
at den oprindelige Rente af 4 pCt. vilde blive forhøjet til
43/4 pCt. aarlig. Hvis man nogensinde kunde tale om en
Udligning af Risikoen, saa var det her, hvor man kunde
dække saa enorme Tab ved en Renteforhøjelse af 3/4 pCt.
for de tilbageværende Medlemmer.
Hvis nu altsaa Kreditforeningen arbejdede med en stadig
fast Reservefond af 10 pCt., maatte man indrømme, at man
godt kunde slaa sig til Ro med de Beregninger, Taleren
havde meddelt, og hver Gang der saa indtraadte Tab, der
bleve dækkede af Reservefonden, kunde man sørge for, at
Medlemmerne indbetalte et meget lempeligt Indskud, 1 pr.
Mille eller saa, for derved at suplere Reservefonden til 10 pCt.