Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
100 Reservefonden var opbrugt, og før det vilde være nødvendigt at henvende sig til de Medlemmer, der vare tilbage og afkræve dem nye extraordinære Bidrag til Dannelse af en ny Reserve- fond. Saadanne Forhold existerede selvfølgelig ikke i Livet. Det vilde enten forudsætte en saadan Letsindighed hos den laangivende Direktion, at man forlængst maatte have opdaget dens Udygtighed og have sørget for at faa den fjernet — og man maatte huske paa, at alle Kreditforeninger, selvfølge- lig ogsaa denne, stod under Ministeriets Tilsyn — eller ogsaa vilde det forudsætte en Krise af en saa forfærdelig Beskaffen- hed, at hele Danmarks Industri maatte være gaaet til Grunde, og hvis Nogen havde overstaaet den, vilde det netop være, fordi de havde haft faste uopsigelige Laan i denne Kredit- forening. Naar nu Kreditforeningen havde gjennemgaaet en saadan Krise og skulde betale hele det Tab, der saaledes var lidt, vilde det saa ikke komme til at svie ganske forfærdeligt til de tilbageblivende Laantagere, og vilde det ikke blive frygtelig dyre Laan, de vilde komme til at sidde inde med? Ja, Amor- tisationstiden vilde blive forlænget med fem Aar, fra 28 til 33 Aar — Taleren forudsatte stadig en halvaarlig Ydelse af 3 pCt. og en Rentefod af 2 pCt. — og naar man saa regnede ud, at man i 33 Aar betalte 3 pCt. halvaarlig og derved og- saa amortiserede Laanet, hvad Rente havde man saa betalt deraf? 43/4 pCt. — Altsaa under Forudsætning af, at Kre- ditforeningen led et saadant utænkeligt Tab, vilde Følgen fol- de Medlemmer, der vare tilbage i Kreditforeningen, blive det, at den oprindelige Rente af 4 pCt. vilde blive forhøjet til 43/4 pCt. aarlig. Hvis man nogensinde kunde tale om en Udligning af Risikoen, saa var det her, hvor man kunde dække saa enorme Tab ved en Renteforhøjelse af 3/4 pCt. for de tilbageværende Medlemmer. Hvis nu altsaa Kreditforeningen arbejdede med en stadig fast Reservefond af 10 pCt., maatte man indrømme, at man godt kunde slaa sig til Ro med de Beregninger, Taleren havde meddelt, og hver Gang der saa indtraadte Tab, der bleve dækkede af Reservefonden, kunde man sørge for, at Medlemmerne indbetalte et meget lempeligt Indskud, 1 pr. Mille eller saa, for derved at suplere Reservefonden til 10 pCt.