Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

IOI Men derved vilde Laanene blive staaende uamortiserede, og man ved jo, at der af Kreditforeningerne her tillands for- langes Amortisation, der vil derfor utvivlsomt blive stillet Fordring om hurtig Amortisation af den industrielle Kredit- forening. Man kunde derfor ikke nøjes med en halvaarlig Rente paa 2 pCt. plus smaa Bidrag til eventuelle Tab, men man maatte kræve disse 3 pCt. I fem Aar vilde man da opspare en Reservefond 10 pCt., og hvad der laa ud over disse 10 pCt., var netop det, der skulde anvendes til Amortisation. Man vilde se, at denne Ordning var saa rationel som mulig. Naar en Mand havde et fast og uop- sigeligt Laan, vilde han ikke Aar efter Aar betale et fast Afdrag uden Hensyn til, om hans Forretning gik godt eller ikke, eller om han led Tab eller ikke, men han vilde sige: har jeg faaet et Laan, der er uopsigeligt, indretter jeg mig paa den Maade, at jeg lidt efter lidt lægger en lille Kapital op, og naar den er bleven større, end jeg behøver, anvender jeg det overskydende til Amortisation. Det var det, der var foreslaaet her: man vilde opsamle en Reservefond, en disponibel Reservefond, og først naar den var større end nødvendigt, vilde man anvende dens Overskud til Amortisation. Taleren var før gaaet ud fra, at man kunde tænke sig en akut Krise, der paaførte Kreditforeningen store Tab, og han havde paavist, hvormange og store Tab Kreditforeningen kunde bære; det var imidlertid ikke rimeligt, at det vilde gaa paa den Maade. Derimod var det ganske naturligt, at en saadan Kreditforening, naar den skulde virke i Overens- stemmelse med sit Øjemed, stadig vilde lide større og mindre Tab, engang imellem et stort Tab, jevnlig mindre; det kunde ikke være Andet end, at, naar man laante til Industrien ud over, hvad de nuværende Kreditforeninger vilde, maatte man være forberedt paa engang imellem at faa Tab. Hvis man vilde regne ud, hvorledes Stillingen vilde blive, naar man led saadanne Tab Aar for Aar og endogsaagik langt udover, hvad der var sandsynligt og rimeligt, idet man f. Ex. gik ud fra, at man i 30 Aar hvert Aar tabte x/2 pCt. af Restlaanenes Beløb, vilde det med andre Ord sige, at man efterhaanden paa hvert tredje Laan tabte 50 pCt. af det til enhver Tid skyl-