Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
io6 fremdrage, var Spørgsmaalet om saadanne industrielle Laans Amortisation. Han vidste ikke, om han havde misforstaaet den ærede foregaciende Taler — det var jo ikke saa. let sit følge med paa et saadant nyt Omraade, navnlig naar der brugtes mange Talstørrelser — men det forekom ham, at Tan- ken var den, at Amortisationen skulde være temmelig lang, at der først skulde opspares en Reservefond og at først der- efter skulde Amortisationen begynde. Efter Talerens Mening maatte Amortisationen af et saadant Laan foregaa hurtigeie end i andre Kreditforeninger, thi man maatte ikke lade ude af Betragtning, at efter Udviklingen af den Damp- ellei mdii kunde næsten sige Elektricitetsfart, hvormed Iiidusti ien i vor Tid løb, og efter den Hurtighed, hvormed Maskinerne for- andredes— der var jo mange Exempler pj<i Forretninger, hvis Maskiner for 10—12 Aar siden vare de mest udmær- kede, medens de nu vare ganske forældede, og en Fonetning, der blev dreven med saadanne Maskiner, kunde ikke kon- kurrere med andre, der havde anskaffet de nye Maskinøl kunde en industriel Virksomhed tabe sin Værdi altfor hurtigt til, at et Pengeinstitut vilde kunne være tjent med en længere Afvikling; Amortisationen maatte nødvendigvis foregaa hurtigt. Taleren vidste ikke, om han havde misforstaaet den ærede Indleder, men det vilde denne jo kunne gjøre opmærksom paa i sine Slutningsbemærkninger. Dirigenten bad paa Grund af den langt fremrykkede Tid de følgende Talere om at indskrænke sig saavidt muligt. Fabrikant Schmalfeld (Aarhus) vilde gjerne henlede Di- rektør Heins Opmærksomhed paa et Spørgsmaal, hvorom han forresten tidligere havde talt privat med ham, og som han tillagde megen Betydning, nemlig dette, hvorvidt den industrielle Kreditforening skulde omfatte baade Kjøbstædeme og Landet. Taleren saa en Fare, hvis dette skulde ske, thi hvis de industrielle Ejendomme, som kunde opstaa paa Lan- det, fik en udstrakt Adgang til Kredit, kunde det paa Grund af deres billigere Arbejdskraft, billigere Beliggenhed o. s. v. frembyde en Fare for den industrielle Virksomhed i Kjøb- stæderne. De kunde heller ikke ses under samme Syns-