Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
io6
fremdrage, var Spørgsmaalet om saadanne industrielle Laans
Amortisation. Han vidste ikke, om han havde misforstaaet
den ærede foregaciende Taler — det var jo ikke saa. let sit
følge med paa et saadant nyt Omraade, navnlig naar der
brugtes mange Talstørrelser — men det forekom ham, at Tan-
ken var den, at Amortisationen skulde være temmelig lang,
at der først skulde opspares en Reservefond og at først der-
efter skulde Amortisationen begynde. Efter Talerens Mening
maatte Amortisationen af et saadant Laan foregaa hurtigeie
end i andre Kreditforeninger, thi man maatte ikke lade ude
af Betragtning, at efter Udviklingen af den Damp- ellei mdii
kunde næsten sige Elektricitetsfart, hvormed Iiidusti ien i vor
Tid løb, og efter den Hurtighed, hvormed Maskinerne for-
andredes— der var jo mange Exempler pj<i Forretninger,
hvis Maskiner for 10—12 Aar siden vare de mest udmær-
kede, medens de nu vare ganske forældede, og en Fonetning,
der blev dreven med saadanne Maskiner, kunde ikke kon-
kurrere med andre, der havde anskaffet de nye Maskinøl
kunde en industriel Virksomhed tabe sin Værdi altfor hurtigt
til, at et Pengeinstitut vilde kunne være tjent med en længere
Afvikling; Amortisationen maatte nødvendigvis foregaa hurtigt.
Taleren vidste ikke, om han havde misforstaaet den ærede
Indleder, men det vilde denne jo kunne gjøre opmærksom
paa i sine Slutningsbemærkninger.
Dirigenten bad paa Grund af den langt fremrykkede Tid
de følgende Talere om at indskrænke sig saavidt muligt.
Fabrikant Schmalfeld (Aarhus) vilde gjerne henlede Di-
rektør Heins Opmærksomhed paa et Spørgsmaal, hvorom
han forresten tidligere havde talt privat med ham, og som
han tillagde megen Betydning, nemlig dette, hvorvidt den
industrielle Kreditforening skulde omfatte baade Kjøbstædeme
og Landet. Taleren saa en Fare, hvis dette skulde ske, thi
hvis de industrielle Ejendomme, som kunde opstaa paa Lan-
det, fik en udstrakt Adgang til Kredit, kunde det paa Grund
af deres billigere Arbejdskraft, billigere Beliggenhed o. s. v.
frembyde en Fare for den industrielle Virksomhed i Kjøb-
stæderne. De kunde heller ikke ses under samme Syns-