Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
nuftigt anlagt, saaledes at der var taget alle de nødven-
dige Hensyn for, at den kunde svare sig, men dernæst
beroede det i lige saa høj Grad paa den Mands Dygtighed og
Kvalifikationer, som havde anlagt og ledede Forretningen,
og for det Tredje beroede det paa, hvorledes Markedet
var for de Varer, som fremstilledes i den, ikke alene
vort indenlandske Marked men ogsaa det udenlandske. Det
kunde f. Ex. være, at der i Øjeblikket ikke var Tale om, at
der blev kastet nogen Overproduktion ind over os fra Ud-
landet, men der maatte tillige være taget Hensyn til, om
det i en nær Fremtid kunde befrygtes, at der fra en enkelt
Plads i Udlandet vilde strømme en Overproduktion netop i
den Branche ind over os. Dette kunde supleres i det Uende-
lige. Taleren skulde endnu nævne Et, som absolut var
noget af det Første, man maatte tage Hensyn til ved Be-
dømmelsen af en industriel Ejendoms Værdi, og det var,
ikke alene vore egne, men ogsaa de udenlandske Toldforhold.
Der var altsaa en uendelig Masse af forskjellige Forhold,
som nødvendigvis maatte komme i Betragtning, naar Vær-
dien af en saadan Ejendom skulde udfindes. Nu kunde man
vel sagtens her i Kjøbenhavn — og maaske i nogle af de
større Provinsbyer — tænke sig at finde Vurderingsmænd eller
en Kommission, der vilde være i Stand til at samle alle de
forskjellige nødvendige Oplysninger, men i de mindre Pro-
vinsbyer vilde det blive vanskeligere. Maaske kunde man
tænke sig, at der nedsattes et konstant Vurderingsudvalg,
der kunde rejse ud til de mindre Byer og undersøge saa-
danne Ejendomme, men det vilde dog blive lidt bekosteligt.
Det var altsaa med Hensyn til Ordningen af denne Side af
Sagen, at Taleren vilde rette det Spørgsmaal til den ærede
Indleder, om han havde tænkt sig Noget i den Retning.
Naturligvis kunde man ikke her faa det Spørgsmaal besvaret
saaledes, at man var ganske klar derover, for Taleren antog
ikke, at Nogen var saa grundig inde i Sagen, at de havde
sat sig ind heri, men hvis den ærede Indleder kunde med-
dele nogle Oplysninger i den Retning, antog Taleren, at
Flere end han vilde sætte Pris derpaa.
Det andet Spørgsmaal, Taleren kunde have Lyst til at