Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
104 mangen Industridrivende vilde komme over vanskelige Tider, naar han havde faste Laan, medens han maaske ellers vilde være uhjælpelig fallit, hvis første Prioritetshaver faldt over ham og forlangte sine Penge. Hermed skulde Taleren an- befale denne Sag, som han havde arbejdet paa siden 1885, og som det nu var lykkedes ham at faa mere Gang i, idet han navnlig i dette Aar havde vundet Tilslutning fra et stort Antal ansete Industridrivende, og Taleren haabede og- saa at finde Tilslutning i denne Forsamling. Dette vilde bi- drage til at bringe Sagen over de Vanskeligheder, som vilde opstaa paa dens Vej. Skoleforstander Gesner (Silkeborg) var fuldt ud enig med Indlederen om, at der blandt de Industridrivende i Danmark var Trang til en saadan industriel Kreditforening og at det vilde være til overordentlig stor Gavn for Industrien og Haandværket, om der kunde gives de Industridrivende Lejlig- hed til at komme til at disponere over en saadan Driftskapital, som var nødvendig i deres Forretning. Naar Taleren vilde fremdrage et Par enkelte Punkter, som han ikke i det ud- mærkede Foredrag havde faaet tilstrækkelig oplyst, maatte det ikke opfattes, som 0111 han paa nogen Maade var uenig i Hovedspørgsmaalet. Det første af disse Punkter var den Maade, hvorpaa. Værdien af disse Ejendomme skulde udfin- des. Det var efter Talerens Mening noget af det vanske- ligste at komme over, naar man kom saa vidt, at der skulde udarbejdes Statuter. Thi hvad var Værdien? Den var ikke det, det havde kostet at fremstille den industrielle Ejendom, de Bygninger og Maskiner, der hørte til. Men Spørgsmaalet var, om man, naar man tænkte sig denne Forretning stanset, eller hvis dens Indehaver paa en eller anden Maade gik bort, da kunde faa en eller anden Mand eller Institution til at overtage vedkommende Ejendom til en eller anden Værdi — og hvorledes man saa skulde udfinde denne Værdi, troede Taleren vilde blive noget af det vanskeligste at komme over. En industriel Forretning kunde jo iaar gaa ganske fortrinligt og give stort Udbytte, men hvoraf afhang dette Udbytte? Naturligvis i første Instans af, om Forretningen var for-