Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
at en Sammenslutning paa Kreditomraadet kunde tilvejebringe
en saadan Udligning af Risikoen, en saadan Fordeling af de Tab,
der vilde ramme de Enkelte, at de vilde blive forholdsvis let
overkommelige for samtlige Medlemmer. Taleren skulde ikke
nu komme nærmere ind paa at anbefale Oprettelsen af en
saadan Institution; det havde Kontorchef Schovdin gjort saa
varmt, og det var tilmed indirekte gjort af tidligere Ta-
lere baade igaar og idag derved, at man stadig havde an-
befalet Sammenslutning, og der var Flere, der havde nævnt
det Tryk, der hvilede paa Industrien med Hensyn til Kre-
ditforholdenes Ordning. Taleren troede, åt en saadan Kre-
ditforening vilde kunne bidrage ganske overordentlig til at
stille Industrien sikkert og roligt under vanskelige Forhold.
Han skulde anføre et Bevis for, hvad Betydning det vilde have.
Han kom til at arbejde med den Sag i 1885. Han var, som
en Del af de Herrer vidste, Direktør i Kjøbenhavns Kreditfor-
ening, og den fik den Gang en hel Del Laanebegjæringer fra
Fabrikanter og Industridrivende her i Kjøbenhavn. Kjøben-
havns Kreditforening var ikke særlig indrettet paa at støtte
industrielle Ejendomme, og man var derfor ikke synderlig
glad derved. Man gav dem saa store Laan, som man kunde
forsvare, men det var ikke tilfredsstillende. Taleren spurgte
da de Herrer Laansøgere: hvorfor de nu kom med disse
Laanebegjæringer; Svaret lød, at i disse trykkede Tider fik
de deres Kassekredit og Prioriteter opsagte, fordi Folk vare
ængstelige og deres Laangivere blev bange. Derfor maatte
disse Mænd i de trykkede Tider gaa omkring og have Van-
skelighed ved at skaffe Penge til Indfrielse af deres Laan,
medens de tvertimod trængte til at faa Ro og Fred i Sindet
ogsaa for pekuniære Vanskeligheder for at staa imod de
trykkede Tider og arbejde mere energisk paa at komme ud
over deres Vanskeligheder. Det var det, der bragte Taleren
til at udarbejde dette Forslag til en særlig Kreditforening for
industrielle Ejendomme, som netop vilde sætte de Industri-
drivende i Stand til, naar der indtraadte Vanskeligheder enten
af industriel eller almen Art da at kunne sige: min Prioritets-
gjæld er jeg fri for, naar jeg blot hvert Halvaar betaler, hvad
jeg skal. Det vilde være et stort Gode for Industrien;