Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
“. w ...
109
Ejendom tabte i Værdi, men der var sandelig ogsaa et saa-
dant Rygstød i den Reservefond og den Organisation, der
vare foreslaaede, at man kunde taale Tab, der vare større
end tænkeligt. Hr. Gesner spurgte om Amortisationstiden.
Taleren havde allerede i sit Foredrag nævnt, at den ordentlige
Amortisationstid var 28 Aar, og hvis man led betydelige Tab,
vilde den være nogle og tredive Aar. Nu var den ordentlige
Amortisationstid nogle og tredsindstyve Aar, saa selv om
man led ganske extraordinære Tab, vilde Amortisationstiden
kun være halvt saa lang som i de andre Kreditforeninger.
Hr. Schmalfeld havde spurgt, om der skulde være én
Kreditforening for Kjøbstæderne og én for Landejen-
domme. Taleren vilde anse det for meget uheldigt, om
man paa dette Punkt foretog en Udstykning. Indu-
strien var endnu ikke her i Landet saa mægtig, at der ikke
nok var Trang til, at Alt, hvad der hørte til den, sluttede
sig sammen saa vidt muligt, store ogsmaa, Kjøbstæderne og
Landet, Kjøbenhavn og Provinserne. Taleren troede ikke,
at den Kreditforening, her var Tale om, paa nogen Maade
var for stor, selv om hele Industrien sluttede sig dertil, og
der var derfor ikke nogen særlig Grund til at dele den. En
anden Sag var det, saaledes som det ogsaa var fremhævet
før, at Direktionen ved hvert enkelt Laan maatte tage et
samvittighedsfuldt Hensyn til alle Forhold, deriblandt ogsaa
til det Forhold, Hr. Schmalfeld særlig fremhævede, at indu-
strielle Anlæg paa Landet havde langt ugunstigere Vilkaar i
Tilfælde af, at de skulde søges solgte. Saalænge de gik, og
de nuværende Ejere drev dem, kunde det være, at de gik
lige godt, enten de vare anlagte paa Landet eller i Byerne,
men naar den Dag kom, da en Ejendom skulde sælges,
vilde det utvivlsomt vise sig, at en mere eller mindre gun-
stig Beliggenhed i en større By eller paa Landet, vilde faa
Indvirkning paa Prisen. Som Følge deraf vilde den Fabrik,
der laa langt ude paa Landet, ikke blive stillet gunstigere,
ja ikke,blive stillet saa gunstigt, som én, der laa i en By,
og derved vilde den Virkning, som den billige Arbejdskraft,
Beliggenhed osv. skulde fremkalde for dem, saaledes at de
blev gunstigere stillede, bortfalde for Kreditforeningens Ved-