Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

112 var et Spørgsmaal, som i dybeste Forstand var et eventuelt Spørgsmaal, et Fremtidsspørgsmaal. Saa meget stod imid- lertid klart for Taleren, at naar Organisationen lavedes som angivet, altsaa efter hans Mening forsvarligt, støttet paa sunde Kreditforeningsprinciper, og naar Foreningen, hvad man vel med Rette kunde haabe, førtes paa en forsvarlig Maade ud i Livet og administreredes med Omhu, Kjærlig- hed og Omsigt, saa frembød denne Kreditforening fuldstæn- dig samme Sikkerhed softi de andre Kreditforeninger, med andre Ord der er i og for sig ingensomhelst Grund til paa Forhaand at antage, at Obligationerne skulde komme til at staa under pari. Sidst af alt skulde der fra denne Forsam- lings Side næres Tvivl derom, thi det vilde være at tvivle om sin egen Kreditværdighed. Selvfølgelig vil et nyt Papir altid kunne mødes i nogen Tid med nogen Mistro. Der var altid ligesom en lille Mur af Slendrian og Lyst til at blive ved det tilvante, som her i Landet ligesom i andre Lande skulde nedbrydes. Taleren troede forøvrigt, at vor Børs var forholdsvis hurtig i Vendingen. Den Konserva- tisme, som f. Ex. besjæler Londons Børs overfor vore Kre- ditforeningspapirer, som den ikke gider sætte sig ind i, skjøndt det er Papirer fra et Land, som kun ligger en Dagsrejse fra England, den Stædighed ejer vor Børs ikke, den findes ikke her i lignende Grad, som den findes paa de Børser, hvor man netop skulde tro, at der var en overordentlig Følsom- hed og Ævne til at sætte sig ind i alle mulige Ting. Men det, som altsaa skulde slaas fast, var, at Industrien nærede den Tillid til sig selv, at den bød en fuldt paalidelig Sikkerhed, naar Kreditforeningen virkelig organiseredes saa- ledes, at den passede til Industriens Tarv og Trang. Derfor lagde Taleren den største Vægt paa, hvad han begyndte med at sige, og nu til Slutning igjen med Styrke vilde poin- tere med særligt Hensyn netop til Vurderings-V anskelighederne: Industrien skal sely tage Sagen i sin Haand og med Kraft og Myndighed føre den igjennem ved sine egne Mænd. Dirigenten kunde paa Grund af den fremskredne T id ikke sive Flere Ordet. Diskussionen var afsluttet. Men ved