Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
var et Spørgsmaal, som i dybeste Forstand var et eventuelt
Spørgsmaal, et Fremtidsspørgsmaal. Saa meget stod imid-
lertid klart for Taleren, at naar Organisationen lavedes som
angivet, altsaa efter hans Mening forsvarligt, støttet paa
sunde Kreditforeningsprinciper, og naar Foreningen, hvad
man vel med Rette kunde haabe, førtes paa en forsvarlig
Maade ud i Livet og administreredes med Omhu, Kjærlig-
hed og Omsigt, saa frembød denne Kreditforening fuldstæn-
dig samme Sikkerhed softi de andre Kreditforeninger, med
andre Ord der er i og for sig ingensomhelst Grund til paa
Forhaand at antage, at Obligationerne skulde komme til at
staa under pari. Sidst af alt skulde der fra denne Forsam-
lings Side næres Tvivl derom, thi det vilde være at tvivle
om sin egen Kreditværdighed. Selvfølgelig vil et nyt Papir
altid kunne mødes i nogen Tid med nogen Mistro. Der
var altid ligesom en lille Mur af Slendrian og Lyst til at
blive ved det tilvante, som her i Landet ligesom i andre
Lande skulde nedbrydes. Taleren troede forøvrigt, at vor
Børs var forholdsvis hurtig i Vendingen. Den Konserva-
tisme, som f. Ex. besjæler Londons Børs overfor vore Kre-
ditforeningspapirer, som den ikke gider sætte sig ind i, skjøndt
det er Papirer fra et Land, som kun ligger en Dagsrejse fra
England, den Stædighed ejer vor Børs ikke, den findes ikke
her i lignende Grad, som den findes paa de Børser, hvor
man netop skulde tro, at der var en overordentlig Følsom-
hed og Ævne til at sætte sig ind i alle mulige Ting. Men
det, som altsaa skulde slaas fast, var, at Industrien nærede
den Tillid til sig selv, at den bød en fuldt paalidelig
Sikkerhed, naar Kreditforeningen virkelig organiseredes saa-
ledes, at den passede til Industriens Tarv og Trang. Derfor
lagde Taleren den største Vægt paa, hvad han begyndte
med at sige, og nu til Slutning igjen med Styrke vilde poin-
tere med særligt Hensyn netop til Vurderings-V anskelighederne:
Industrien skal sely tage Sagen i sin Haand og med Kraft og
Myndighed føre den igjennem ved sine egne Mænd.
Dirigenten kunde paa Grund af den fremskredne T id
ikke sive Flere Ordet. Diskussionen var afsluttet. Men ved