Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

129 paa at ha Undervisning i Bogholderi i videre Udstrækning ved at gjøre det til et særligt Fag, men det viste sig strax, at der næsten Ingen mødte dertil, og saa gik man tilbage til den gamle Ordning, at lade Skrivelæreren i Skrivetimerne give Undervisning i Bogholderi, og det gik saa atter godt. Da man ikke kunde naa det Bedste, nøjedes man med det Næstbedste. Lærlingene faa saa dog et Grundlag, hvorpaa de senere kunne bygge, saaledes som Kapt. Thalbitzer havde udtalt. Taleren anbefalede dem, der havde med tekniske Skoler at gjøre, at forsøge noget Lignende, for saa vidt det ikke allerede er sket. En beklagelig Omstændighed var det, at det overalt kun er Lærlinge, der søge de tekniske Skoler. Naar Lærlingen er bleven Svend, mener han, at han er bleven en Pokkers Karl, der ikke mere behøver at søge Skole. Det er jo et fuldstændigt Fejlsyn, at en Lærling, der er bleven Svend i en Alder af 18—19 Aar, er færdig; saa skal han maaske først begynde paa at lære, hvad han har Brug for som Mester. Det er Noget, man i Provinserne maa have sin Opmærksomhed stærkt fæstet paa, hvorledes man kan faa Forholdene saaledes forandrede, at man kan gjøre det tiltalende for Svendene at søge Skolen. Der gjør sig der en honnet Ambition gjældende — man gjør bedst i at se paa Forholdene, som de ere — idet Svenden generer sig ved at sidde paa Skolebænk sammen med Drenge. Man kan jo tage lidt Hensyn dertil; man kunde da maaske faa Svendene til at møde. Lad os derimod ikke spænde Fordringerne til Lærlingen i Skolen altfor højt, thi da naar man ikke Maalet, men lad os holde os til de Fag, vi have, Tegning, Skrivning, Regning, maaske Tysk, og — som man har forsøgt i Bo- gense — liste Bogholderi ind med, idet man anvender al Opmærksomhed paa at faa Eleven til at møde, ogsaa efter at han er bleven Svend, og saa give ham, hvad Taleren vilde kalde, en Højskoleuddannelse. Fabrikant Emil Meyer havde temmelig let ved at tage Ordet igjen efter de Udtalelser, der vare faldne, thi han var i den heldige Stilling, at han egentlig kunde erklære at være i Overensstemmelse med alle dem, der havde talt, og kunde , 9