Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
derfor indskrænke sig til ganske enkelte, korte Bemærk-
ninger. Overfor Hr. Smedemester Gleie bemærkede han, at
selvfølgelig ere gode Skolekundskaber det Principale, og naar
han ikke havde nævnt dette i sit Foredrag, var det, fordi
han havde betragtet det som en almindelig anerkjendt For-
dring; for at man skal kunne bringe noget dygtigt ud af
et Menneske, maa han først og fremmest have gode Skole-
kundskaber. Fællesrepræsentationen har jo ogsaa ved for-
skjellige Lejligheder fremhævet, at det er absolut nødvendigt,
at Fordringerne til Haan elværkernes Skoleuddannelse skærpes.
At man i Viborg er naaet saa vidt, at man har faaet Mestei-
klasser og faaet Mestrene til at gaa i Skole, var et glædeligt
Tegn. Da der imidlertid syntes at være nogen Misforstaaelse
af hans Udtalelser, vilde han fremhæve, at han udtrykkelig
havde udtalt, at Lærlingenes Uddannelse efter hans Mening
er i det rette Spor, og at man ikke bør bebyrde dem tor
meget, hvorimod det, som Kancelliraad Pctgh havde bemæiket,
er Svendene, man maa have fat i og give en yderligere Ud-
dannelse; det gjælder om at faa dem til at indse, at fordi de
have gjort deres Svendeprøve og maaske været saa heldige
at faa en Medaille, er deres Uddannelse langt fra færdig,
særlig hvis de ønske at blive selvstændige Mestre. Med
Kapt. Thalbitzer var han enig i, at en kommerciel Uddan-
nelse kunde de tekniske Skoler ikke give, men de kunde
give en vis kommerciel Indsigt, paæ hvilken Haandværkeren,
naar han bliver selvstændig og gjør Erfaringer i Livet, kan
arbejde videre. En saadan Indsigt er nødvendig, naar han
skal kunne bryde sig en Bane, hvis den Paagjældende ikke
er et fuldstændigt Geni, og Uddannelsen i denne Retning
maa være bedre og fyldigere end hidtil, hvis Haandværker-
standen skal gaa fremad. At der kræves Tid dertil, var klart,
og det maatte indrømmes, at det er meget vanskeligt at faa
Folk til at afse den dertil fornødne Tid, men naar en Mand
vil være selvstændig, vil være Leder, maa han lære at blive
det, og det maatte dog vel kunne gjøres klart for de vor-
dende Arbejdsgivere, at det er billigere for dem at anvende
nogen Tid paa deres Uddannelse, medens de ere Svende,
end senere at skulle erhverve sig den ad praktisk Vej ved