Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i65
og det er Hensigten at benytte saavel bevægelige som faste
Løftekraner, saa at der her vil foregaa en let Udvexling af
Varer mellem Skibene i Frihavnen og Landet. Her kunne
Englandsdamperne anløbe, enten naar de komme fra den
gamle Havn eller paa Vejen til den gamle Havn, for at der
kan foregaa Udlosning eller Indlosning af Varer, og derfor
tænker man sig, at den østlige Mole vil være den Del af
Frihavnen, som vil blive stærkest benyttet.
Jeg har nu i løse Træk gjennemgaaet de Anlæg, der
dels allerede ere paabegyndte, dels ere projekterede, og De
ville se, at det er et meget stort Foretagende, der her er
Tale om. Jeg tvivler imidlertid ikke om, at Frihavnen vil
blive en mægtig Løftestang for vor økonomiske Udvikling.
Der er ingen Tvivl om, at der vil kræves Tid til at naa det
Maal, vi gjerne ville naa, men jeg frygter ikke for, at det
ikke skal blive naaet. Man har udtalt Ængstelse for, at An-
lægget skulde blive for stort og for kostbart, men det har
ikke kunnet gjøres mindre eller billigere, naar det skulde
gjøres virkelig godt og brugeligt, saaledes at man kunde op-
naa derved, hvad man tilsigtede. Paa vore Dampmøller har
man kastet hele den tidligere Indmad ud, fordi man har set,
at man med ny Indmad kunde arbejde billigere og bedre
og indvinde Omkostningerne ved Forandringen. Noget lig-
nende er Tilfældet her, vi gjøre Anlæget stort og kostbart,
fordi vi se, at vi ved at gjøre det paa den Maade trods den
øjeblikkelig store Udgift, der kræves dertil, ville blive i
Stand til at besørge vor Varetrafik hurtigere og billigere
end hidtil, og det er det, Nutiden kræver. (Livligt Bifald).
Formanden takkede Foredragsholderen for det interessante
og belærende Foredrag. Forinden han gav Ordet til andre
Talere, vilde han gjøre et Par Bemærkninger. Disse skulde
ikke være kritiske — tværtimod, thi hvad Foredragsholderen
havde udtalt, var, hvad Bestyrelsen maatte vente, at han
vilde fremføre. Bestyrelsen havde jo ønsket, at Mødets Del-
tagere skulde se det betydelige Anlæg, men naar de kom
derud i Eftermiddag, vilde de ikke komme op til de 23 Fods
Højde, og derfor var den Fremstilling, Grosserer Muus havde