Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

i65 og det er Hensigten at benytte saavel bevægelige som faste Løftekraner, saa at der her vil foregaa en let Udvexling af Varer mellem Skibene i Frihavnen og Landet. Her kunne Englandsdamperne anløbe, enten naar de komme fra den gamle Havn eller paa Vejen til den gamle Havn, for at der kan foregaa Udlosning eller Indlosning af Varer, og derfor tænker man sig, at den østlige Mole vil være den Del af Frihavnen, som vil blive stærkest benyttet. Jeg har nu i løse Træk gjennemgaaet de Anlæg, der dels allerede ere paabegyndte, dels ere projekterede, og De ville se, at det er et meget stort Foretagende, der her er Tale om. Jeg tvivler imidlertid ikke om, at Frihavnen vil blive en mægtig Løftestang for vor økonomiske Udvikling. Der er ingen Tvivl om, at der vil kræves Tid til at naa det Maal, vi gjerne ville naa, men jeg frygter ikke for, at det ikke skal blive naaet. Man har udtalt Ængstelse for, at An- lægget skulde blive for stort og for kostbart, men det har ikke kunnet gjøres mindre eller billigere, naar det skulde gjøres virkelig godt og brugeligt, saaledes at man kunde op- naa derved, hvad man tilsigtede. Paa vore Dampmøller har man kastet hele den tidligere Indmad ud, fordi man har set, at man med ny Indmad kunde arbejde billigere og bedre og indvinde Omkostningerne ved Forandringen. Noget lig- nende er Tilfældet her, vi gjøre Anlæget stort og kostbart, fordi vi se, at vi ved at gjøre det paa den Maade trods den øjeblikkelig store Udgift, der kræves dertil, ville blive i Stand til at besørge vor Varetrafik hurtigere og billigere end hidtil, og det er det, Nutiden kræver. (Livligt Bifald). Formanden takkede Foredragsholderen for det interessante og belærende Foredrag. Forinden han gav Ordet til andre Talere, vilde han gjøre et Par Bemærkninger. Disse skulde ikke være kritiske — tværtimod, thi hvad Foredragsholderen havde udtalt, var, hvad Bestyrelsen maatte vente, at han vilde fremføre. Bestyrelsen havde jo ønsket, at Mødets Del- tagere skulde se det betydelige Anlæg, men naar de kom derud i Eftermiddag, vilde de ikke komme op til de 23 Fods Højde, og derfor var den Fremstilling, Grosserer Muus havde