Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
169
nemlig allerede nu en Masse Skotøj fra Udlandet, og det er
derfor Skomagernes Mening, at Tolden paa Skomagerarbejde
er for lav. Naar der nu anlægges en Frihavn, kunne entre-
prenante Folk i Udlandet med store Kapitaler benytte sig
deraf, og Spørgsmaalet bliver da, om vi have Kapitalister
i Indlandet, der ville hjælpe de Industridrivende til at ned-
sætte sig i Frihavnen og støtte den danske Industri. Dette
beror paa Regieringen, hvilke industrielle Anlæg der kunne
komme i Frihavnen, og saa vidt Taleren har forstaaet Loven,
maa den give sit Samtykke i hvert enkelt Tilfælde; men
hvorledes den end vil stille sig, kan man ikke forbyde, at
udenlandske Kapitaler komme til Anvendelse derude. Dette
kunde maaske have sine Fordele for Landet, men for Haand-
værket og den lille Industri vilde det ikke være til Gavn.
Skulle vi beholde den Told, vi nu have — og man vil jo
endog have den nedsat, idet man siger, at Skotøj og Klæder
ere Livsfornødenheder ligesom Sukker, Petroleum, Ris, Kul
osv. — saa er der en Fare, der truer Haandværkerne, thi
denne Told gjør det muligt for en entreprenant Udlænding,
en Tydsker — det er særlig fra Tydskland, der ligger os
saa nær, at Faren truer — at anlægge en stor Skotøjsfabrik
i Frihavnen. Han vil vel ikke der spare Noget i Told, men
han opnaar at komme i nærmere Forbindelse med dem,
der skulle have Varerne, og lærer at kjende Forbrugernes
Behov. En saadan Fare kunde paa flere Omraader true den
lille Industri og Haandværket. Det var berettiget at hævde
disses Interesse paa dette Møde, som fører Navn af Industri-
møde, men hellere maatte kaldes et Industri- og Haand-
værkermøde, da mange Haandværkere ere tilstede. Han
vilde da udtale det Haab, at der, naar Frihavnen naar sin
Fuldendelse, vil fra den Side, som er berettiget til at give
Tilladelse til industrielle Anlæg derude, blive taget Hensyn
til hvad der er nødvendigt, naar vor Haandværksstand skal
kunne bestaa. Kunne vi ikke faa en forhøjet Toldbeskyttelse,
vil man dog forhaabenlig tage saa meget Hensyn til de smaa
Industrier i Danmark, at de ikke blive fuldstændigt knuste.
Fabrikant Axel Meyer (Kbhvn.) var ikke fuldstændig enig
med den sidste Taler. Han vilde først pege paa, at efter den