Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
169 nemlig allerede nu en Masse Skotøj fra Udlandet, og det er derfor Skomagernes Mening, at Tolden paa Skomagerarbejde er for lav. Naar der nu anlægges en Frihavn, kunne entre- prenante Folk i Udlandet med store Kapitaler benytte sig deraf, og Spørgsmaalet bliver da, om vi have Kapitalister i Indlandet, der ville hjælpe de Industridrivende til at ned- sætte sig i Frihavnen og støtte den danske Industri. Dette beror paa Regieringen, hvilke industrielle Anlæg der kunne komme i Frihavnen, og saa vidt Taleren har forstaaet Loven, maa den give sit Samtykke i hvert enkelt Tilfælde; men hvorledes den end vil stille sig, kan man ikke forbyde, at udenlandske Kapitaler komme til Anvendelse derude. Dette kunde maaske have sine Fordele for Landet, men for Haand- værket og den lille Industri vilde det ikke være til Gavn. Skulle vi beholde den Told, vi nu have — og man vil jo endog have den nedsat, idet man siger, at Skotøj og Klæder ere Livsfornødenheder ligesom Sukker, Petroleum, Ris, Kul osv. — saa er der en Fare, der truer Haandværkerne, thi denne Told gjør det muligt for en entreprenant Udlænding, en Tydsker — det er særlig fra Tydskland, der ligger os saa nær, at Faren truer — at anlægge en stor Skotøjsfabrik i Frihavnen. Han vil vel ikke der spare Noget i Told, men han opnaar at komme i nærmere Forbindelse med dem, der skulle have Varerne, og lærer at kjende Forbrugernes Behov. En saadan Fare kunde paa flere Omraader true den lille Industri og Haandværket. Det var berettiget at hævde disses Interesse paa dette Møde, som fører Navn af Industri- møde, men hellere maatte kaldes et Industri- og Haand- værkermøde, da mange Haandværkere ere tilstede. Han vilde da udtale det Haab, at der, naar Frihavnen naar sin Fuldendelse, vil fra den Side, som er berettiget til at give Tilladelse til industrielle Anlæg derude, blive taget Hensyn til hvad der er nødvendigt, naar vor Haandværksstand skal kunne bestaa. Kunne vi ikke faa en forhøjet Toldbeskyttelse, vil man dog forhaabenlig tage saa meget Hensyn til de smaa Industrier i Danmark, at de ikke blive fuldstændigt knuste. Fabrikant Axel Meyer (Kbhvn.) var ikke fuldstændig enig med den sidste Taler. Han vilde først pege paa, at efter den