Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
170
Henvendelse, som i sin Tid skete fra de ledende industrielle
Foreninger til Indenrigsministeren, er den Betingelse bleven
optagen i Koncessionen til Frihavnsanlæget, at forskjellige In-
dustrier kunne forbydes paa Frihavnsterrænet, og man maa da
haabe, at saadant Forbud vil ramme Industrier, der kunne skade
Haandværket hos os. Frihavnen bygges ikke for den lille In-
dustri, men væsentligt med Exportindustrien for Øje, men
naar Haandværket raaber Vagt i Gevær og kun ser paa Fri-
havnen, som om den vil skade Haandværket, ser det paa
mange Omraader fejl. Hvis der f. Ex. kommer et stort Skibs-
værft derude, hvor meget vilde saa Haandværkerne ikke faa
at bestille ved at montere de Skibe, der bygges? Saaledes
kan der komme mange Industrier derude, som indirekte
kunne gavne Haandværket. For at blive ved den tidligere
fremsatte Lignelse vilde han derfor sige: Vi skulle være glade
ved det Instrument, som Regjeringen har givet os i Hænde,
og vi skulle passe paa, at der bliver spillet derpaa paa rette
Maade, gjøre Vort til at udnytte det.
Tømmermester, Kapt. J. P. Nielsen (Kbhvn.) fandt sig
foranlediget af de to sidste Taleres Udtalelser til at tage
Ordet. De havde talt om industrielle Anlæg og om Stor-
industri, men naar man saa paa Kortet, vilde man se, at
den Del af Arealet, der ligger langs Bolværket, maa regnes
som Havneplads, og at den smalle Strimmel Land, der bliver
tilbage, ikke vil kunne rumme noget Stort. Der bliver da
tilbage en Strimmel langs med Jernbanen og et Terræn, der
ligger bagved den ene Havneplads. Dette Areal er det,
der for Tiden er forbeholdt Industrien, og det sidste er
30—40,000 Alen stort, kun halvt saa stort som Kongens
Nytorv. Hvilken Storindustri der kan anlægges der, øjnede
Taleren ikke. Han var enig med Hr. Meyer i, at et Skibs-
værft bør der være, men hvor et saadant skulde ligge, kunde
Taleren ikke se. Burmeister & Wain’s Skibsværft indtager
et Areal af 210,000 Alen eller 15 Tønder Land, saa at det
Skibsværft, som kan komme paa Frihavnsterrænet, langt fra
kan blive saa stort som Burmeister & Wain’s, selv om man
fyldte det store Bassin. Man behøvede da ikke at være