Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
i? i bange for, at der skal komme nogen anden Industri. For- uden meget Andet savnede Taleren i Frihavnsanlæget en Tørdok, Ophalingsbeddinger og et Skibsværft. Hvorledes ere vi nu stillede, naar en stor Damper strander? Kunne vi tage imod den? Nej, vi sende den ganske simpelt til Göteborg, og efter at vi have anvendt de 12 Millioner til Frihavnen, ville vi heller ikke kunne tage imod en strandet Damper med Last inde og tage den i Dok; det var absolut en stor Fejl. Taleren kunde ikke undgaa at komme med Kritik. Der blev i sin Tid nedsat en Kommission til at be- dømme de indkomne Projekter til et Frihavnsanlæg, og denne Kommission udtalte, at det var en Dyd ved nogle af Projek- terne, at de havde et stort Landareal og holdt sig indenfor en Linie, dragen fra Kastelspynten udefter til det daværende Anlæg. Det var Havnekaptajnens Favoritønske at faa et Anlæg indenfor denne Linie, men nu har man udenfor denne Linie inddraget 5 Tdr. Land eller 70,000 Alen, uden at man har indvundet saa meget Areal, at man kan anlægge en Tørdok; foruden det, der nu er udlagt, vil der allerhøjst kunne erholdes 60,000 Alen til industrielle Anlæg, og man var afskaaren fra al Udvidelse i Fremtiden. Taleren fandt, at Arealet ikke var økonomisk benyttet. Vandarealet spiller en altfor stor Rolle; det staar i samme Forhold til Landarealet som en Korridor paa 10 Alens Brede til et Væ- relse paa 6 Alens Brede. Man vilde se, at det er Vand og atter Vand; det laa i Principet. Grosserer Minis sagde — vistnok ved Fortalelse — at Bølgebryderen var lagt for at faa en bedre Indsejling, men den skal naturligvis være der for at skaffe Ro i Bassinerne. Anlæget vilde blive en selvstæn- dig Havn. Ved at følge et andet Princip, ved at anlægge flere Dokker af passende Brede og lægge Bølgebryderen paa et andet Sted, dels paa Stubben, dels paa Svanegrunden, kunde man have tilvejebragt et langt større Landareal, thi det er ikke nødvendigt at vende Skibene i korte Dokker, medens det er absolut nødvendigt her at vende Skibene, hvilket var Grunden til, at man maatte have det store Vandareal. Selve Indsejlingen tiltalte heller ikke Taleren; han troede, at Havnen bliver for dyr at drive, og navnlig at Omkostningerne