Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i? i
bange for, at der skal komme nogen anden Industri. For-
uden meget Andet savnede Taleren i Frihavnsanlæget en
Tørdok, Ophalingsbeddinger og et Skibsværft. Hvorledes
ere vi nu stillede, naar en stor Damper strander? Kunne
vi tage imod den? Nej, vi sende den ganske simpelt til
Göteborg, og efter at vi have anvendt de 12 Millioner til
Frihavnen, ville vi heller ikke kunne tage imod en strandet
Damper med Last inde og tage den i Dok; det var absolut
en stor Fejl. Taleren kunde ikke undgaa at komme med
Kritik. Der blev i sin Tid nedsat en Kommission til at be-
dømme de indkomne Projekter til et Frihavnsanlæg, og denne
Kommission udtalte, at det var en Dyd ved nogle af Projek-
terne, at de havde et stort Landareal og holdt sig indenfor
en Linie, dragen fra Kastelspynten udefter til det daværende
Anlæg. Det var Havnekaptajnens Favoritønske at faa et
Anlæg indenfor denne Linie, men nu har man udenfor denne
Linie inddraget 5 Tdr. Land eller 70,000 Alen, uden at
man har indvundet saa meget Areal, at man kan anlægge
en Tørdok; foruden det, der nu er udlagt, vil der allerhøjst
kunne erholdes 60,000 Alen til industrielle Anlæg, og
man var afskaaren fra al Udvidelse i Fremtiden. Taleren
fandt, at Arealet ikke var økonomisk benyttet. Vandarealet
spiller en altfor stor Rolle; det staar i samme Forhold til
Landarealet som en Korridor paa 10 Alens Brede til et Væ-
relse paa 6 Alens Brede. Man vilde se, at det er Vand og
atter Vand; det laa i Principet. Grosserer Minis sagde —
vistnok ved Fortalelse — at Bølgebryderen var lagt for at faa
en bedre Indsejling, men den skal naturligvis være der for
at skaffe Ro i Bassinerne. Anlæget vilde blive en selvstæn-
dig Havn. Ved at følge et andet Princip, ved at anlægge
flere Dokker af passende Brede og lægge Bølgebryderen paa
et andet Sted, dels paa Stubben, dels paa Svanegrunden, kunde
man have tilvejebragt et langt større Landareal, thi det er
ikke nødvendigt at vende Skibene i korte Dokker, medens
det er absolut nødvendigt her at vende Skibene, hvilket var
Grunden til, at man maatte have det store Vandareal.
Selve Indsejlingen tiltalte heller ikke Taleren; han troede, at
Havnen bliver for dyr at drive, og navnlig at Omkostningerne