Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

 181 og det var Bedrageri at benævne Varer ved noget Andet end det, de i Virkeligheden vare — der fandt Sted i Handel og Vandel. Folk vidste ikke, hvad det var, de fik, de kjøbte Katten i Sækken, og det var aabenbart denne store Ulykke — og det var en Ulykke — som gjorde, at Regeringen var fremkommen med Lovforslaget. Den Tid, der var gaaet siden dettes Fremkomst, havde gjort, at Størsteparten af vore Rigsdagsmænd — og vel ogsaa det Udvalg, der var nedsat til at behandle Sagen — saa paa det paa en anden Maade, end den Gang det kom frem. Taleren havde hørt Rigsdags- mænd udtalei at efter de foredrag og Diskussioner, de havde haft Lejlighed til at høre, stod det klart for dem, at man nødvendigvis maatte tage Hensyn til, at man ikke ødelagde mange Handlendes og Industridrivendes Ve og Vel ved en voldsom og akut Forandring af de nuværende Forhold. Men paa den anden Side kunde Folket i sin store Helhed umu- ligt være tjent med, at man havde Bedrageri i Handel ' og Industri. Man maatte derfor være Regeringen taknemlig for, at den var fremkommen med dette Forslag som et Værn derimod, og man maatte saa gaa over fra at handle urede- ligt til at handle mere redeligt. Der maatte tages Hensyn til det, der havde vundet mangeaarig Hævd, men en For- andring maatte der ske, thi man kunde ikke være tjent med, at Handel og Industri levede paa en Usandhed. Taleren kunde i saa Henseende fremføre mange Exempler. Hvor- meget at det, som nu blev solgt som ægte Bourgogne og Medoc, var ikke lavet i Springgade eller Blaagaardsgade. Det kunde man ikke være tjent med, man skulde vide, hvad det var man fik; Manden i Springgade eller Blaagaardsgade kunde maaske have lige saa god Vin, men saa skulde han ikke sige, at det var ren Bourgogne eller Medoc, men han skulde sælge den for det, den var. Konsumenterne blev misledede og betalte slette Varer i dyre Domme, og det var det, Lovgivningsmagten tilsigtede at værne dem imod. Taleren vilde godt tro, at der var en stor Del Industridrivende, som vilde blive generede i deres Virksomhed af en saadan Lov, men naar de fik Tid til at ordne sig, maatte de dog være glade ved, at de ikke kom til at staa overfor den store Befolk-