Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

var til saa megen Ære for vor Industri og for vort Land. Af den er jo ogsaa Bestræbelsen for at skabe et Kunst- industrimuseum heri Byen voxet frem, en Opgave, som netop Industriforeningen med stor Energi har optaget. Nu ville de maaske sige mig: Ja, det er, hvad vi selv have gjort; vi vide, at vi kunne udrette Noget ved Sammen- slutning, men hvad det gjælder om ved Møder som dette er, om der derved kan fremkaldes nogen Virksomhed til Gavn tor Industrien fra det Offentliges Side. Ogsaa i denne Henseende tror jeg at vi kunne se fortrøstningsfuldt paa Ud- viklingen. Lad mig i faa Træk nævne, hvad der fra det Offentliges Side er gjort for Haandværk og Industri, siden det sidste Industrimøde blev afholdt, altsaa siden 1885. Jeg vil ikke hermed have sagt, at det er Mødet, der har frem- kaldt, hvad jeg nu vil nævne — jeg erkjender, at andre Kræfter ere komne til — men det staar Alt i Forbindelse med, hvad der blev forhandlet paa Mødet, og det vil ses, at det med Sandhed kan siges, at hvad der paa saadanne Møder udtales af dem, hvem Industriens Anliggender ligge paa Sinde, finder villigt Øre hos Regeringen og Rigsdagen. Først skal jeg da nævne Loven om Varemærker, det betyd- ningsfulde Lovforslag om Patentvæsenets Ordning samt Ned- sættelsen af Næringslovskommissionen. I en følgende Række komme Loven om Foranstaltninger til Forebyggelse af Ulyk- kestilfælde ved Brug af Maskiner, Sygekasseloven og Loven om Alderdomsforsørgelse. Jeg vilde ønske, at jeg kunde have tilføjet en Lov om Arbejderes Forsikring mod Ulykkes- tilfælde; thi jeg tillægger en saadan Lov stor Vigtighed for de Industridrivende, og jeg haaber, at det vil lykkes Rege- ringens energiske Bestræbelser at lade den komme til Exi- stens i en nær Fremtid. I tredje Række nævner jeg Lær- lingeloven og Bestemmelserne om Svendeprøver. De se, at paa alle Omraader baade med Hensyn til Industriens egen Interesse, Arbejderstandens Velfærd og de Unges Oplæren har Regeringen og Rigsdagen fulgt de Ønsker, der ere komne frem fra deres Side, og jeg tror, at vi med Tak for, hvad der er gjort, kunne gaa til det Møde, som her tager sin Begyndelse, med Fortrøstning til, at hvis vi