Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

259 Aar for Aar stigende Beløb, der erlægges for hvert Aar, Patentet gjælder, og dette er vistnok ogsaa den retfærdigste Form for en saadan Afgift. Der opnaas jo nemlig herved, at, naar Patentet viser sig ikke at have nogen Betydning, ophører simpelthen Patenthaveren at betale sin Aarsafgift; Patentet vil da bortfalde, og det har i Udlandet vist sig, at det langt overvejende Antal Patenter paa denne Maade bort- falder efter nogle faa Aars Forløb. Viser det sig derimod, at Patentet er værdifuldt, vil Patenthaveren let i de senere Aar kunne svare en forøget Afgift. Den Tid, for hvilken Patent meddeles, er nu i de fleste Stater 15 Aar eller i alt Fald et noget lignende Tidsrum, og det synes ogsaa at være en passende Tid for den, der virkelig har gjort en betydningsfuld Opfindelse, idet en saadan Op- finder let ved en kortere Tid vil blive forhindret fra ret at faa Udbytte af sin Opfindelse, da hyppigt adskillige af de første Aars Indtægter ville være medgaaede til at bringe Op- findelsen ud i Livet. Der har ogsaa i Landsthinget været Stemning for i Overensstemmelse med Regeringsforslaget og med Udlandets Lovgivning at udstrække Beskyttelsen til 15 Aar, hvorimod der i Folkethinget synes at være Tendens til at indskrænke Tiden til 10, ja endog til 5 Aar; dette forekommer mig af forskjellige Grunde uheldigt, og det vilde sikkert være af Betydning, om der om dette Punkt maatte fremkomme Udtalelser fra de Industridrivende; jeg ser ikke, hvad Skade der kan ske ved at give Patenter for en Tid af 15 Aar, de fleste Patenter ville inden den Tid være bortfaldne paa Grund af manglende Betaling af Aars- afgiften, og i de Tilfælde, hvor der er gjort virkelig betyde- lige Opfindelser, vil Opfinderen ved et Patent for kortere Tid ikke faa, hvad der bør ydes ham, nemlig fuldt Vederlag for den til Samfundets Raadighed stillede Opfindelse. At Staten, der giver Patentet, ogsaa, naar Almenvellet kræver det, bør have Adgang til mod fuld Erstatning, selv imod Patenthaverens Ønske, at bruge Patentet eller stille det til almindeligt Brug, er klart; derimod forekommer det mig mere tvivlsomt, om man bør drage den Konsekvens, at Staten i det Hele eller i alt Fald Hæren og Flaaden bør undtages 17*