Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
264
at hjælpe sig uden en saadan, idet man desuagtet har udstedt
Patenter, og dernæst har man det bedste Haab om i den
nærmeste Fremtid at faa en Patentlov. Anderledes stiller
det sig med Hensyn til en Lov om Model- og Mønster-
beskyttelse. For en saadan Beskyttelseslov har man intet
Surrogat, og man har ingen Udsigt til at faa en saadan Lov
i en nær Fremtid. Naar der, som Indlederen havde ud-
talt, allerede for et halvt Hundrede Aar siden har vist sig
Stemning for og Trang til en saadan Lov, var det naturligt,
at man føler Trangen i langt højere Grad nu, thi jo løsere
Næringsforholdene blive, desto vildere bliver Konkurrencen
og desto mere gaa de daarlige Elementer ud paa at røve
Andres Mønstre og Modeller. Forholdet er nu desværre
saaledes, at man ikke tør udstille sine nye Frembringelser f. Ex. i
Industriforeningen, naar man ikke vil udsætte sig for, at Andre
benyttede dem, før man selv kunde faa noget Udbytte af dem ;
saadanne Tilfælde ere virkeligt forekomne. Naar Forholdet
nu er det, at Tidens Fylde ikke er kommen til, at man kan
faa en Mønsterbeskyttelseslov, som kan sikre udenlandske
Fabrikanter Mønsterbeskyttelse i Danmark, og vi af den Grund
heller ikke kunne faa Mønsterbeskyttelse i Udlandet, er det jo
kjedeligt nok, men hvorfor skulde vi ikke i det Mindste
kunne faa Love, der give Beskyttelse indenfor vore egne
Grænser, saa at Petersen ikke upaatalt kan eftergjøre Søren-
sens Modeller og derved sælge billigere, ja maaske endog
komme til at staa som den dygtige Forretningsmand. Det
er Konsekvensen af den nuværende Tilstand, og det er meget
uheldige Forhold at leve under. Der maa derfor efter min
Mening sættes saa megen Kraft som muligt ind paa at faa
en Lov, der forbyder Efterligning af Mønstre og Modeller.
Malermester P. M. Elkjær (Kbhvn.) var kommen tilstede
og havde bedet om Ordet, ikke blot for at udtale sin per-
sonlige Mening, men efter Anmodning af Bestyrelsen for
Foreningen til Opfindelsers Fremme, og navnlig for at tale om
nogle af de Ændringsforslag, der ere stillede af Folkethingets
Udvalg, og som formentlig stride imod Industriens og det
danske Samfunds Interesser.