Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
265 Taleren oplæste derefter en Del af det nedenstaaende Foredrag, men paa Grund af dettes Længde blev han af- brudt af Forhandlingslederen. Efter hans derom udtalte Ønske optages imidlertid hans Foredrag i dets Helhed her. Det lød saaledes: Naar der skal lovgives paa det industrielle Omraade maa Hensynet være at varetage Industriens og de almene Interesser; dette gjælder ogsaa for Patentlovens Vedkommende, men her træder den private Ejendomsret ogsaa stærkt frem og maa blive et afgjørende Moment for mange Bestemmel- sers Vedkommende. Man staar her overfor det ejendomme- lige Forhold, at Opfindere ere meget tilbøjelige til at betragte deres Opfindelse som deres private Ejendom, og mange An- dre ere af samme Mening; Andre ville derimod ikke erkjende det, og Staten beskytter heller ikke Opfindelsen som privat Ejendom, og det vil heller ikke blive Tilfældet efter det foreliggende Patentlovforslag. Og dog er Opfinderen fuldt saa meget Hérre over, om han vil lade Andre komme til at nyde godt af sin Opfindelse, som Nogen er over en an- erkjendt Ejendom eller Kapital, thi Opfinderen har det i mange Tilfælde i sin Magt at lade Opfindelsen gaa med ham i Graven, saaledes at den ikke kommer Menneskeheden til Gode. Regeringsforslaget til Lov om Patenter er bygget paa Erkjendelsen af, at Opfinderen har Krav paa Vederlag for det nye Gode, han har frembragt til Gavn tor det Almene ved sit Arbejde og eventuelle Kapitalindsats, og saa tilstaas der ham som Vederlag Patentbesyttelse for en vis Tid mod visse Forpligtelser og Afgifter, og mod at han gjør Sam- fundet bekjeridt med sin Opfindelse. Den betalte Patentbeskyttelse bliver altsaa det Vederlag, Opfinderen faar for at gjøre Offentligheden bekjendt med sin Opfindelse; men naar det erkjendes, og det gjør det jo, saa skulde det jo synes ganske naturligt, at alle nyttige Op- findelser kunde beskyttes ved Patent, for at alle Opfindere kunde erholde et Vederlag for deres Arbejde, hvortil de skulde synes lige berettigede, men saa vidt gaar Patentlov- forslaget ikke, det indskrænker sig til at omfatte industrielle