Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
265
Taleren oplæste derefter en Del af det nedenstaaende
Foredrag, men paa Grund af dettes Længde blev han af-
brudt af Forhandlingslederen. Efter hans derom udtalte
Ønske optages imidlertid hans Foredrag i dets Helhed her.
Det lød saaledes:
Naar der skal lovgives paa det industrielle Omraade
maa Hensynet være at varetage Industriens og de almene
Interesser; dette gjælder ogsaa for Patentlovens Vedkommende,
men her træder den private Ejendomsret ogsaa stærkt frem
og maa blive et afgjørende Moment for mange Bestemmel-
sers Vedkommende. Man staar her overfor det ejendomme-
lige Forhold, at Opfindere ere meget tilbøjelige til at betragte
deres Opfindelse som deres private Ejendom, og mange An-
dre ere af samme Mening; Andre ville derimod ikke erkjende
det, og Staten beskytter heller ikke Opfindelsen som privat
Ejendom, og det vil heller ikke blive Tilfældet efter det
foreliggende Patentlovforslag. Og dog er Opfinderen fuldt
saa meget Hérre over, om han vil lade Andre komme til at
nyde godt af sin Opfindelse, som Nogen er over en an-
erkjendt Ejendom eller Kapital, thi Opfinderen har det i
mange Tilfælde i sin Magt at lade Opfindelsen gaa med
ham i Graven, saaledes at den ikke kommer Menneskeheden
til Gode.
Regeringsforslaget til Lov om Patenter er bygget paa
Erkjendelsen af, at Opfinderen har Krav paa Vederlag for
det nye Gode, han har frembragt til Gavn tor det Almene
ved sit Arbejde og eventuelle Kapitalindsats, og saa tilstaas
der ham som Vederlag Patentbesyttelse for en vis Tid mod
visse Forpligtelser og Afgifter, og mod at han gjør Sam-
fundet bekjeridt med sin Opfindelse.
Den betalte Patentbeskyttelse bliver altsaa det Vederlag,
Opfinderen faar for at gjøre Offentligheden bekjendt med
sin Opfindelse; men naar det erkjendes, og det gjør det jo,
saa skulde det jo synes ganske naturligt, at alle nyttige Op-
findelser kunde beskyttes ved Patent, for at alle Opfindere
kunde erholde et Vederlag for deres Arbejde, hvortil de
skulde synes lige berettigede, men saa vidt gaar Patentlov-
forslaget ikke, det indskrænker sig til at omfatte industrielle