Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

267 denne Bestemmelse ved at sige: »Det turde være, at man i det Hele burde give Staten en Undtagelsesstilling, thi det er Staten, som giver Patentretten«, jeg ser ikke rettere, end at denne Udtalelse med samme Ret kan vendes mod den private Ejendomsret, der jo ogsaa beskyttes af Staten, og finder den ikke særligt overbevisende. Man faar saaledes det Indtryk, at Grænserne for Patent- beskyttelserne ere, man kan gjerne sige temmelig vilkaarlige. Naar man ikke vil tilkjende alle Opfindere Vederlag fol- deres Opfindelser, end ikke saadanne, der blive ansete for at være af stor Betydning for Staten og det Almene, da bliver det lidt vanskeligt at forstaa, at der er blevet udarbejdet et Lovforslag paa det Grundlag, at Patentbeskyttelsen bliver det Vederlag, Samfundet yder Opfinderen for at offentliggjøre sin Opfindelse. Af andre i Folkethingsudvalget forestaaede Ændringer, der efter min Formening maa anses for heldige og af nogen Betydning, skal jeg nævne Ændringsforslaget 4 til § 2 om, at »Kreditorer ikke kunne søge Fyldestgjørelse i Retten til at faa Patent, men derimod vel i ved et saadant erhvervet Ret«. Der kan tænkes Tilfælde, hvor det kan faa Betyd- ning, og synes atvære naturligt. Ændringsforslagene 15—16 til § 5, der gaa ud paa at udstemme den mærkelige Bestem- melse, Landsthinget havde indført i denne Paragraf om, at »hvad der ved Indkjøb i Udlandet for dansk Regning af Skib, Jernbanevogn eller andet Befordringsmiddel er med- fulgt som Tilbehør, eller hvad der ved dansk Skibs Repara- tion i Udlandet i Tilfælde af Havari er anbragt derpaa som Tilbehør, kan vedvarende benyttes som saadant her i Landet uanset her meddelt Patent«. Ændringsforslaget 41 til §§ 24 og 25 gaar ud paa at begrænse Alle og Enhvers Ret til at søge et Patent er- klæret ugyldigt ved Domstolene, saaledes at det ikke kan bringes frem til Domstolenes Afgjørelse, at det ikke burde have været meddelt, formedelst at det strider mod Lov, Sædelighed eller offentlig Orden, eller at det skulde bestaa i nyt Lægemiddel, Nærings- eller Nydelsesmiddel. Folke- thingsudvalget har ment, hvad sikkert ogsaa er rigtigt, at enhver Privatmand ikke skal kunne bringe Spørgsmaal af