Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

 i rWJ-"* 280 de Betingelser, paa hvilke Arbejde overdrages og ydes, hvil- ket er betegnet ved Udtrykket Kontraktsfrihed. Herfra maa dog først undtages de mindreaarige Arbejdere, for hvilke i alle Lande de gjældende Fabriks- og Værkstedslove — her- hjemme Tilsynsloven af 1873 — fastsætte betydelige Ind- skrænkninger i Arbejdskontraktens Frihed; men ogsaa for voxne Arbejdere har man i fbrskjellige Lande dels gjennem- ført, dels foreslaaet visse Grundregler, som ikke maa tilside- sættes i Arbejdsoverenskomsterne. Exempelvis er i Østerrig og Schweiz en Arbejdstid af over 11 Timer (svarende til en Arbejdsdag paa i2x/2 å 13 Timer) stridende imod Loven; i Tysklands nyeste Lovgivning er det udtalt, at en Arbejds- kontrakt, der indeholder en forskjellig Opsigelsesfrist for Arbejderen og for Arbejdsgiveren, i denne Henseende er ugyldig; i Norge er det Lov, at de Bøder, som Arbejds- reglementer fastsætte for visse Forsømmelser, Beskadigelser og Overtrædelser fra Arbejdernes Side, ikke maa overstige visse nærmere angivne Grænser, og at selve Arbejdsregle- mentet skal være godkjendt af Regeringen; i England og andre Lande er der truffet Lovbestemmelse om, at Arbejds- løn ikke tør udbetales paa anden Maade end i rede Penge. I Betænkning, afgivet af den i 1875 nedsatte danske Arbejderkommission blev foreslaaet tvungen skriftlig Kon- trakt ved Arbejdskontraktbøger — saaledes som Forholdet for Tiden er i Tyskland, men kun for Arbejdere under 21 Aar — altsaa Kontraktstvang, men ikke Tvangskontrakt. I det Store og Hele er imidlertid nu som tidligere Arbejds- kontrakters Form og Indhold overladt til Parternes frie Overens- komst, og naar Arbejdet saa ydes og Vederlaget gives efter Aftalen, bliver der jo ikke senere Tale om denne Kontrakt. Hvis Uoverensstemmelse derimod opstaar, hvis der fremkom- mer Paastand fra -den ene Part om, at den anden Part ikke har overholdt Arbejdsaftalen, saa komme vi til vort egentlige Emne idag, nemlig Arbejdsstridigheder og Løsningen af saa- danne. Hvorledes er da Forholdet i denne Henseende for nærværende Tid? Det er saaledes, at hvis Parterne ikke forliges, maa Stridens Gjenstand, hvor den ikke allerede er Penge, omsættes i et Pengekrav, og den, som føler sig for-