Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

28i urettet af den Anden, maa gjøre Kravet til Gjenstand for privat Søgsmaal. Han maa da bevise, at den anden Part har brudt Kontrakten, at der derved er paaført ham et Tab, hvis Størrelse han ligeledes maa bevise, han maa med eet Ord føre en Proces i lovlige Former efter de processuelle Regler, hvortil han vil behøve en Sagfører, hvilket atter vil nødvendiggjøre, at den anden Part ogsaa maa antage en saadan. Baade for Arbejder og for Arbejdsgiver er dette jo en besværlig og bekostelig Vej, og uagtet formelt Forholdet er ens for de to Parter, kan det ikke bestrides, at det reelt er uheldigst for Arbejdsgiveren, fordi han som Regel vil komme til at betale, hvis han bliver funden skyldig og dømt til Erstatning, og det for Arbejderen vil være let at paavise Størrelsen af sit Tab ved Kontraktsbrudet, eftersom det i næsten alle Tilfælde vil bestaa i, at Arbejdsgiveren urettelig har bortvist ham fra Arbejdet uden at overholde en indgaaet Opsigelsesfrist eller at han ikke har betalt ham den ham tilkom- mende Løn. For Arbejdsgiveren er Stillingen derimod den, hvor Talen er om samtidigt Kontraktsbrud fra mange eller samtlige Arbejderes Side, at han maa være forberedt paa, ikke at faa sit Tab dækket, naar han efter megen Ulejlighed, Udgift og Ærgrelse har bevist Kontraktbrudet og det ham derved paaførte Tab, hvis Størrelse det iøvrigt ofte slet ikke er muligt for ham at fastsætte og beregne, selv om han vil lægge sin hele Forretning frem for Retten, hvad ej heller er behageligt. Medens den forurettede Arbejder altsaa faar sine Penge, naar han vinder Sagen, faar Arbejdsgiveren alminde- ligvis kun en værdiløs Fordring. Alligevel er Forholdet, som sagt, formelt lige for de to Parter, og det bør det jo ogsaa være, hvorledes det end blev ordnet. Det har imid- lertid ikke altid været saaledes, tvertimod. Exempelvis stiller en tidligere bestaaende og endnu ikke ophævet dansk For- ordning af Anret 1800 ikke de to Parter paa lige Fod. Ifølge denne ifaldt en kjøbenhavnsk Mester, som brød Ar- bejdsaftalen, en Erstatning, begrænset til 2 daglig, hvor- imod Svenden, som brød sin Kontrakt, ikke blot skulde erstatte Mesteren den lidte Skade, men desuden fik. Fængsel paa Vand og Brød, ja ved Massestrike eller som det hedder