Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
282
» Samin enrottelse« kunde Ophavsmanden endog gjøre Reg-
ning paa Forbedringshuset. Ganske vist er denne Forord-
ning, som udvidedes til Kjøbstæderne i 1830, nu forældet
og efter den nye Næringslovs Indførelse sikkert ganske
uanvendelig, men den viser dog, at Partiet ikke altid har
været lige herhjemme. I England er Forholdet saaledes,
at Brud paa Arbejdsaftaler, som angaa en offentlig Interesse,
f. Ex. Arbejde ved Vand- og Gasværker, medfører Fængsels-
straf; i England skjelner man altsaa imellem almenfarlige og
andre Arbejdskontraktsbrud.
Men hvis man nu med mig er enig i — og det vil vel
de Fleste være — at Forholdet ogsaa fremtidig bør være lige
for begge Parter, saa er dog dermed ikke afgjort, at det skal
være lige for begge Parter paa den Maade, som nu Til-
fældet er. Der er saaledes et betydeligt Parti rundt 0111
i Europa, der er af den Mening, at den Lighed, som
er etableret, medfører en altfor stor Ulighed i Arbejds-
givernes Disfavør, og at Forholdet, i Stedet for at være
Gjenstand for privatretlig Paatale, burde være Gjenstand for
offentlig Paatale, saaledes at vedkommende brydende Part,
enten det var Arbejdsgiveren eller Arbejderen, bør ifalde
Bøde og, for saa vidt Bøden ikke betales, Fængselsstraf.
Et saadant Lovforslag er fremkommet i 1890 fra den
tyske Rigsregering i Anledning af den nye Lov om
Arbejderbeskyttelse med den Motivering, som foran er
givet, ledsaget af en Udtalelse om, at den offentlige
Retsbevidsthed føler sig krænket ved de Massestriker, som
ere forbundne med Kontraktsbrud, der maa betragtes som
en offentlig Kalamitet, skjæbnesvanger for Landets Interesser.
Derved motiverede man Forslag om, at Kontraktsbrud frem-
tidig skulde være Gjenstand for offentlig Forfølgelse mod den
vedkommende brydende Part, enten det var Arbejdsgiveren
eller Arbejderen, altsaa enten det var en uretmæssig Strike
eller en uretmæssig Lock-out, og at Vedkommende skulde
ifalde Bøde og eventuelt afsone Bøden. I Norge er der
nylig vedtaget en Lov, som gaar ud paa det selv samme,
nemlig at det Offentlige, naar den forurettede Part klager til
Politiet, skal tage sig af Kontraktsbrudet, og den Skyldige