Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
282 » Samin enrottelse« kunde Ophavsmanden endog gjøre Reg- ning paa Forbedringshuset. Ganske vist er denne Forord- ning, som udvidedes til Kjøbstæderne i 1830, nu forældet og efter den nye Næringslovs Indførelse sikkert ganske uanvendelig, men den viser dog, at Partiet ikke altid har været lige herhjemme. I England er Forholdet saaledes, at Brud paa Arbejdsaftaler, som angaa en offentlig Interesse, f. Ex. Arbejde ved Vand- og Gasværker, medfører Fængsels- straf; i England skjelner man altsaa imellem almenfarlige og andre Arbejdskontraktsbrud. Men hvis man nu med mig er enig i — og det vil vel de Fleste være — at Forholdet ogsaa fremtidig bør være lige for begge Parter, saa er dog dermed ikke afgjort, at det skal være lige for begge Parter paa den Maade, som nu Til- fældet er. Der er saaledes et betydeligt Parti rundt 0111 i Europa, der er af den Mening, at den Lighed, som er etableret, medfører en altfor stor Ulighed i Arbejds- givernes Disfavør, og at Forholdet, i Stedet for at være Gjenstand for privatretlig Paatale, burde være Gjenstand for offentlig Paatale, saaledes at vedkommende brydende Part, enten det var Arbejdsgiveren eller Arbejderen, bør ifalde Bøde og, for saa vidt Bøden ikke betales, Fængselsstraf. Et saadant Lovforslag er fremkommet i 1890 fra den tyske Rigsregering i Anledning af den nye Lov om Arbejderbeskyttelse med den Motivering, som foran er givet, ledsaget af en Udtalelse om, at den offentlige Retsbevidsthed føler sig krænket ved de Massestriker, som ere forbundne med Kontraktsbrud, der maa betragtes som en offentlig Kalamitet, skjæbnesvanger for Landets Interesser. Derved motiverede man Forslag om, at Kontraktsbrud frem- tidig skulde være Gjenstand for offentlig Forfølgelse mod den vedkommende brydende Part, enten det var Arbejdsgiveren eller Arbejderen, altsaa enten det var en uretmæssig Strike eller en uretmæssig Lock-out, og at Vedkommende skulde ifalde Bøde og eventuelt afsone Bøden. I Norge er der nylig vedtaget en Lov, som gaar ud paa det selv samme, nemlig at det Offentlige, naar den forurettede Part klager til Politiet, skal tage sig af Kontraktsbrudet, og den Skyldige