Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
283
ifalde en Mulkt, som ikke tilfalder den anden Part, men
det Offentlige, og som skal anvendes til Arbejderformaal;
det er dernæst ganske vist Meningen, at Afsoning skal finde
Sted, naar Bøden ikke erlægges. I vor danske Arbejder-
kommission af 1875 gik Flertallet endnu noget videre, idet
det foreslog saavel Skadeserstatning som Bøder for begge
Parter, baade for Arbejderen, som uretmæssig forlod Ar-
bejdet, og Arbejdsgiveren, der uretmæssig bortviste Arbej-
deren fra Arbejdet. Der kunde være Anledning til at under-
søge, hvilke Virkninger det maatte antages at faa for
os, dersom den Bestemmelse her blev indført, at Brud
paa Arbejdskontrakt ved Arbejdsnedlæggelse eller Bortvisning
var undergivet offentlig Paatale og Straf. I den Henseende
er der vistnok i denne Forsamling Personer, der som prak-
tiske Arbejdsgivere have langt mere Indsigt end jeg; imid-
lertid har jeg forhørt mig hos Forskjellige, som jeg antager
ere godt inde i dette Forhold, og de have udtalt, at i Re-
gelen er der ikke nogen Opsigelsesfrist med Hensyn til
Arbejdets Ophør, og i saa Fald vil der jo med Hensyn til
at forlade eller nedlægge Arbejdet, gjøre Strike eller Ar-
bejdsspærring — maaske kan man kalde det lovlige Arbejds-
stansninger — ingen Anvendelse blive for en saadan Lov-
bestemmelse som den, jeg har anført, thi er der ingen
Kontrakt, er der heller intet Kontraktsbrud og kan ikke
idømmes nogen Straf. Imidlertid have de Paagjældende til-
lige udtalt, at dersom der var en saadan Bestemmelse i
Lovgivningen, vilde der være Anledning til at slutte Overens-
komst med deres Arbejdere om en Opsigelsesfrist, og at, naar
der var en saadan, Arbejderne vel vilde vogte sig for uret-
mæssig at forlade Arbejdet, naar de vidste, at det blev en
offentlig Sag, under hvilken de kunde idømmes en maaske
ikke saa ringe Bøde, og at Arbejdsgiveren derigjennem vilde
have opnaaet Sikkerhed for, at han i alt Fald fik et Varsel
paa vel mindst 8 Dage med Hensyn til Arbejdets Nedlæg-
gelse. Det maa hertil dog bemærkes, at hvis Arbejderorga-
nisationerne med Hænder og Fødder satte sig imod en
saadan Lovgivning om, at der skal kontraheres 0111 en Op-
sigelsesfrist, vil det være vanskeligt for Arbejdsgiverne at