Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
283 ifalde en Mulkt, som ikke tilfalder den anden Part, men det Offentlige, og som skal anvendes til Arbejderformaal; det er dernæst ganske vist Meningen, at Afsoning skal finde Sted, naar Bøden ikke erlægges. I vor danske Arbejder- kommission af 1875 gik Flertallet endnu noget videre, idet det foreslog saavel Skadeserstatning som Bøder for begge Parter, baade for Arbejderen, som uretmæssig forlod Ar- bejdet, og Arbejdsgiveren, der uretmæssig bortviste Arbej- deren fra Arbejdet. Der kunde være Anledning til at under- søge, hvilke Virkninger det maatte antages at faa for os, dersom den Bestemmelse her blev indført, at Brud paa Arbejdskontrakt ved Arbejdsnedlæggelse eller Bortvisning var undergivet offentlig Paatale og Straf. I den Henseende er der vistnok i denne Forsamling Personer, der som prak- tiske Arbejdsgivere have langt mere Indsigt end jeg; imid- lertid har jeg forhørt mig hos Forskjellige, som jeg antager ere godt inde i dette Forhold, og de have udtalt, at i Re- gelen er der ikke nogen Opsigelsesfrist med Hensyn til Arbejdets Ophør, og i saa Fald vil der jo med Hensyn til at forlade eller nedlægge Arbejdet, gjøre Strike eller Ar- bejdsspærring — maaske kan man kalde det lovlige Arbejds- stansninger — ingen Anvendelse blive for en saadan Lov- bestemmelse som den, jeg har anført, thi er der ingen Kontrakt, er der heller intet Kontraktsbrud og kan ikke idømmes nogen Straf. Imidlertid have de Paagjældende til- lige udtalt, at dersom der var en saadan Bestemmelse i Lovgivningen, vilde der være Anledning til at slutte Overens- komst med deres Arbejdere om en Opsigelsesfrist, og at, naar der var en saadan, Arbejderne vel vilde vogte sig for uret- mæssig at forlade Arbejdet, naar de vidste, at det blev en offentlig Sag, under hvilken de kunde idømmes en maaske ikke saa ringe Bøde, og at Arbejdsgiveren derigjennem vilde have opnaaet Sikkerhed for, at han i alt Fald fik et Varsel paa vel mindst 8 Dage med Hensyn til Arbejdets Nedlæg- gelse. Det maa hertil dog bemærkes, at hvis Arbejderorga- nisationerne med Hænder og Fødder satte sig imod en saadan Lovgivning om, at der skal kontraheres 0111 en Op- sigelsesfrist, vil det være vanskeligt for Arbejdsgiverne at