Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
285 Arbejdsgiver som for Arbejder med Hensyn til Opnaaelse af deres Ret i Tilfælde af Kontraktsbrud, og bidrage til Løsningen af det store Spørgsmaal, som beskjæftiger saa Mange i saa mange Lande, nemlig den sociale Freds større Betryggelse gjennem et bedre Forhold mellem Arbejdsgiver og Arbejder? Jeg tror, at et saadant Spørgsmaal tør besvares bekræftende. Det er jo en af Ankerne mod den nuværende Afgjørelse af Arbejdsstri(lig- heder, for saa vidt de overhovedet komme til Paadøm- melse, at det for disse oftest ganske ligefremme, smaa Spørgsmaal og rent faglige Ting, er Sagkundskab til at bedømme dem, som udfordres, medens det dog er en juridisk Dommer, der afgjør dem i Henhold til den almindelige Lov- givning. Dette kunde afhjælpes ved, at der indførtes et lægt Element til Afgjørelse af disse Stridigheder, saa at der for disse mindre Spørgsmaal angaaende bestaaende Arbejds- kontrakter oprettedes særlige Industri- eller Haandvarkerdomstole, hvori saavel Arbejdsgiverne som Arbejderne vare repræsen- terede som Dommere under en af det Offentlige, sandsynligvis Kommunalbestyrelsen eller en Samling af Kommunalbesty- relser, valgt Formands Ledelse. En saadan Domstol kunde da for det Første bringe Enighed tilveje paa et meget tidligt Stadium i alt Fald i adskillige Tilfælde, idet ofte Forman- dens Samtale med de to Parter, naar de samtidigt kom tilstede, vilde være tilstrækkelig til, at de forligte sig, og i modsat Tilfælde vilde Proceduren ved en saadan Domstol være kort og Afgjørelsen ske hurtig. Formanden skulde nemlig af de valgte Arbejdere, der bør vælges af Arbejderne selv, og af de valgte Arbejdsgivere, der ligeledes bør vælges af Arbejdsgiverne selv, for at der kan være fuld Tillid til disse dømmende Personer, tilkalde nogle af hver Slags, og disse skulde da kunne afgjøre saadanne Stridigheder under bestaaende Arbejdskontrakter. For saa vidt man, hvad jeg vilde anse for nødvendigt, vil begrænse det Objekt, som en saadan Domstol skal kunne tage gyldig Bestemmelse om, f. Ex. til en Værdi af indtil 200 Kr., saaledes som det er sket andensteds, vilde jeg ikke have nogen Betænkelighed ved at gjøre saa- danne Industri- og Arbejderdomstoles Afgjørelser endelige og uappellable i Henseende til Realiteten. Heller ikke vilde jeg,