Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
295 Forhandlingen vistnok vilde være bedst tjent med, at man fulgte hans Exempel i saa Henseende. Møbelfabrikant Andr. Jensen (Kbhvn.) havde nærmest forlangt Ordet i Anledning af Indlederens Bemærkninger om Voldgifts- og Arbejdsretter. Under Forhandlingerne i den i 1875 nedsatte Arbejderkommission, hvoraf han og flere'af de Tilstedeværende havde været Medlemmer, havde han haft den Anskuelse, at saadanne Retter kunde være til megen Gavn, men senere indvundne Erfaringer havde givet ham og vistnok Flere et andet Syn derpaa, end man den Gang havde. Han erkjendte, at der var noget Sundt og Godt i Tanken, saaledes som den var fremstillet af Indlederen, men i det praktiske Liv stillede Sagen sig anderledes. Skulde der dannes saackinne Retter Landet over, omfattende alle Fag, maatte der tilføres dem juridisk Indsigt og tilvejebringes et meget stort Apparat. Tildels har man allerede noget Saa- dant, men i en efter Talerens Mening uheldig Form. Der har i flere Aar existeret Voldgiftsinstitutioner i flere Fag, sammensatte af Svende og Mestre med en juridisk Formand til at lede Forhandlingerne. De gjorde utvivlsomt "ved fore- faldende Lejlighed deres Nytte, men der var den store Ulempe ved dem, at Svendene ikke ere frit stillede, idet de ere for stærkt afhængige af Fagforeningerne. Det var i sin Orden, at der bestaar en Fagorganisation, at der indrettes Fag- eller Svendeforeninger, hvor Svendene frit kunne ud- tale sig om foreliggende Spørgsmaal, men det var en Kjends- gjerning, at de allerfleste Svendeforeninger Landet over for Tiden ødelægges af de socialistiske Ledere. Det var med disse, at Arbejdsgiverne udelukkende fik at gjøre og ikke med Svendene. Man maatte derfor fremfor Alt søge at faa Svendenes Organisation forbedret, thi som Forholdene nu ere, traadte Magtspørgsmaalet altfor meget i Forgrunden. Fag- foreningerne vilde tvinge Alt igjennem uden at tage Hensyn til de faglige Interesser. Man følte ikke længer Glæde ved sit Arbejde, man interesserede sig ikke for at arbejde sit Fag op. Dermed skulde det ikke være sagt, at der ikke findes dygtige og flinke Arbejdere i de forskjellige Fag. Der var