Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

294 havn ere ikke ret mange Malersvende Medlemmer af en Fagforening, og han vilde ikke være med til at danne en Institution, hvorved Malersvendene eller andre Haandværkere kunde blive Socialister uden selv at ønske det. Han kunde altsaa ikke gaa med til, hvad Dr. Fraenkel havde foreslaaet, at bygge paa de fremspirede Foreninger for at tilvejebringe Samarbejde mellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Dersom man kunde danne nye Institutioner, kunde der være Tale om at tilvejebringe et saadant Samarbejde, men saa længe Arbejderne ledes af socialistiske Levebrødsmænd, der ønskede Strid for at skaffe sig selv en Stilling, vilde det ikke være rigtigt at oprette Arbejdskontrakter, thi naar Socialisterne vare de dominerende, lod der sig ikke opnaa Overenskomst. De Stridigheder, der vedrøre Arbejder, var det i sig selv ikke vanskeligt for en Arbejdsgiver og hans Arbejdere at blive enige om. Ethvert Fag har sin Prisliste for de for- sk] ellige Arbejder, der skulle udføres, og vil en Arbejdsgiver ikke give sin Svend eller Arbejder den Betaling, han er gaaet ind paa at yde, kan Svenden eller Arbejderen sagsøge ham og saaledes komme til sin Ret, men Ulykken var, at man søger Strid, at man søger at tvinge Arbejderne ind i socialistiske Fagforeninger. Han havde forleden hørt Tale om — — — Formanden bad Taleren om ikke at gaa for meget i Detail. Malermester Jensen vilde da indskrænke sig til at sige, at han ikke ønsker, at man her tillands skal gaa paa Akkord med Socialismen, som man tvertimod burde bekæmpe med alle de Midler, der staa til Raadighed, da den fremfor Noget var til Skade for Udviklingen, men at han gjerne vil være med til at danne nye Foreninger, der ere uafhængige af Socialisterne (Hør!). Formanden bemærkede, at Indlederen med stor Betænk- somhed havde anlagt sit Foredrag saaledes, at han ikke var kommen ind paa specielle kjøbenhavnske Forhold, og at