Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
overfor Byens Indbyggere i Almindelighed, nedsættende kal- der dem Skomagere og Skindere; det er ingen Haandværker- bevægelse, som her kommer til Udbrud. Det er Byens almindelige Gildesamfund, der optræder som Hævner over- for Kongens Meddelagtighed i Mordet paa Knud Lavard, Gildets afholdte Formand. Og lige saa lidt synes der i 1296 at være Tale om nogen Haandværker- eller Lavsbevæ- gelse i Kjøbenhavn. Som vi nedenfor skulle se, existerede der den Gang endnu ikke noget Lav her i Landet. Nej, af disse Bevægelser kan der Intet uddrages i den her nævnte Sammenhæng. Jo længere vi fjærne os fra de industrielle Centrer i Udlandet, og jo nærmere vi komme vore egne Grænser, des forskjelligere blive Forholdene. Lü- beck kj ender Intet til den Ufrihed og Hørighed, som Haan el- værkerne andensteds i Tyskland med Møje kæmpe sig ud af, og det er, som om dette har en mildnende Indflydelse paa de Bestræbelser, hvormed de lybske Haandværkere senere søge at vinde politisk Magt i Byen. Her i Landet er væ- sentlig det Samme Tilfældet, kun er den mildnende Ind- flydelse muligvis endnu større. Af særlige Haandværker- bevægelser synes ingen at foreligge, og Forsøgene fra Borgerne i Almindelighed paa at faa Indflydelse paa deres Bys Styrelse overfor Borgemestere og Raad synes at have været ganske spagfærdige. Borgemestere og Raad, der væ- sentlig suplerede sig selv, tilhørte som Regel vedkommende Kjøbstads rigeste og mest ansete Slægter eller, med andre Ord, dens Kjøbmandsslægter. 1488 er der i Aalborg Strid mellem Øvrigheden og »et Parti« blandt Borgerne, der sigter den for uberettiget at have tilvendt sig en Del af Byens Indtægter, men det Hele ordnes ved et Møde paa Raadstuen. 1492 indskærper Kong Hans Borgerne i Flensborg, at de ikke paa nogen Maade maa fordriste sig til Tvedragt, Opløb eller Uvilje mod Raadet, hvad der paany indskærpes baade 1505 og 1513. Men selve det oprørske Faktum synes ikke kjendt, og væsentlig paa samme Maade forholder det sig i Odense og Ribe. Kun eet Sted synes Forholdet at have antaget virkelig skarpe Former. Det er i Stubbekjøbing saa sent som 1559. Borgerne, der vare utilfredse