Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
overfor Byens Indbyggere i Almindelighed, nedsættende kal-
der dem Skomagere og Skindere; det er ingen Haandværker-
bevægelse, som her kommer til Udbrud. Det er Byens
almindelige Gildesamfund, der optræder som Hævner over-
for Kongens Meddelagtighed i Mordet paa Knud Lavard,
Gildets afholdte Formand. Og lige saa lidt synes der i
1296 at være Tale om nogen Haandværker- eller Lavsbevæ-
gelse i Kjøbenhavn. Som vi nedenfor skulle se, existerede
der den Gang endnu ikke noget Lav her i Landet.
Nej, af disse Bevægelser kan der Intet uddrages i den
her nævnte Sammenhæng. Jo længere vi fjærne os fra de
industrielle Centrer i Udlandet, og jo nærmere vi komme
vore egne Grænser, des forskjelligere blive Forholdene. Lü-
beck kj ender Intet til den Ufrihed og Hørighed, som Haan el-
værkerne andensteds i Tyskland med Møje kæmpe sig ud
af, og det er, som om dette har en mildnende Indflydelse
paa de Bestræbelser, hvormed de lybske Haandværkere senere
søge at vinde politisk Magt i Byen. Her i Landet er væ-
sentlig det Samme Tilfældet, kun er den mildnende Ind-
flydelse muligvis endnu større. Af særlige Haandværker-
bevægelser synes ingen at foreligge, og Forsøgene fra
Borgerne i Almindelighed paa at faa Indflydelse paa deres
Bys Styrelse overfor Borgemestere og Raad synes at have
været ganske spagfærdige. Borgemestere og Raad, der væ-
sentlig suplerede sig selv, tilhørte som Regel vedkommende
Kjøbstads rigeste og mest ansete Slægter eller, med andre
Ord, dens Kjøbmandsslægter.
1488 er der i Aalborg Strid mellem Øvrigheden og »et
Parti« blandt Borgerne, der sigter den for uberettiget at have
tilvendt sig en Del af Byens Indtægter, men det Hele ordnes
ved et Møde paa Raadstuen. 1492 indskærper Kong Hans
Borgerne i Flensborg, at de ikke paa nogen Maade maa
fordriste sig til Tvedragt, Opløb eller Uvilje mod Raadet,
hvad der paany indskærpes baade 1505 og 1513. Men selve
det oprørske Faktum synes ikke kjendt, og væsentlig paa samme
Maade forholder det sig i Odense og Ribe. Kun eet Sted synes
Forholdet at have antaget virkelig skarpe Former. Det er i
Stubbekjøbing saa sent som 1559. Borgerne, der vare utilfredse