Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
320 med et Markeds Ophævelse, mødte op med»Vaaben, Værge, Rør og tændte Lunter«, afsatte Bofgemestere, Raad og By- foged og indsatte Andre, hvad der medførte, at Lederne som oprørske Mænd af Kongen og Rigsraadet bleve dømte til at straffes paa deres Hals. Men som Bestræbelserne vare, saaledes vare ogsaa Re- sultaterne. I Ribe, Stubbekjøbing og nogle enkelte andre Byer træffe vi vel »udvalgte Borgere«, der sammen med Øvrigheden, som det synes, skulle sætte og ligne den aarlige Byskat, men Ribe Borgere søgte (1514) forgjæves at faa Ret til aarligt at vælge 4 Raadmænd. Og det er en hel Undtagelse, naar det 1526 tillades Borgerne i Kjøbenhavn og Malmø at vælge deres Bys Øvrighed, en Undtagelse, der da heller ikke varede længere end 10 Aar, d. v. s. i Grevefejdens og Re- formationens urolige Dage. Haandværkerne træde næppe særlig frem. Og deres til- bagetrukne Stilling kan bl. a. ses af en Bestemmelse af 1495 fra Odense, der nærmest maa betragtes som et Forlig mellem Byens Øvrighed og Borgere: de 15 Rodemestere, der oppe- bære Skatten i Byens 15 Roder, skulle ved en indtrædende Vakance i Raadet vælge 4 Borgere, mellem hvilke Borgemestere og Raad skulle »kejse« een til den ledige Plads dog Haand- værksmænd undtagne, som ikke kunne vorde det, medmindre de opgive deres Haandværk og Gilde. Det vil sige: en Haand- værker kan slet ikke faa Del i Byens Bestyrelse, medmindre han undtagelsesvis er bleven saa velstaaende, at han kan op- give sit Haandværk og altsaa i Virkeligheden hører til de Rige og Fremragende i Byen. Og det nævnte Forbud var ikke noget for Odense Særligt. 1422 træffe vi det i Kjøbenhavn, ikke at tale om at det gjentages et Par Gange i det 16de Aarhundrede i al- mindeligt gjældende Bestemmelser. Haandværkerne og Haand- værkerlavene have kun lav Rang i Samfundet. Men i den Omstændighed, at Forbudet oftere gjentages, ligger der sik- kert en Antydning af, at der i Haandværkerstanden var opadstræbende Elementer, som man vilde holde nede. Vi møde det senere, ligesom vi forøvrigt ville komme til at se, at Bestemmelserne mod Lavene ofte kun fandtes paa Papiret