Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
320
med et Markeds Ophævelse, mødte op med»Vaaben, Værge,
Rør og tændte Lunter«, afsatte Bofgemestere, Raad og By-
foged og indsatte Andre, hvad der medførte, at Lederne som
oprørske Mænd af Kongen og Rigsraadet bleve dømte til at
straffes paa deres Hals.
Men som Bestræbelserne vare, saaledes vare ogsaa Re-
sultaterne. I Ribe, Stubbekjøbing og nogle enkelte andre
Byer træffe vi vel »udvalgte Borgere«, der sammen med
Øvrigheden, som det synes, skulle sætte og ligne den aarlige
Byskat, men Ribe Borgere søgte (1514) forgjæves at faa Ret
til aarligt at vælge 4 Raadmænd. Og det er en hel Undtagelse,
naar det 1526 tillades Borgerne i Kjøbenhavn og Malmø at
vælge deres Bys Øvrighed, en Undtagelse, der da heller ikke
varede længere end 10 Aar, d. v. s. i Grevefejdens og Re-
formationens urolige Dage.
Haandværkerne træde næppe særlig frem. Og deres til-
bagetrukne Stilling kan bl. a. ses af en Bestemmelse af 1495
fra Odense, der nærmest maa betragtes som et Forlig mellem
Byens Øvrighed og Borgere: de 15 Rodemestere, der oppe-
bære Skatten i Byens 15 Roder, skulle ved en indtrædende
Vakance i Raadet vælge 4 Borgere, mellem hvilke Borgemestere
og Raad skulle »kejse« een til den ledige Plads dog Haand-
værksmænd undtagne, som ikke kunne vorde det, medmindre de
opgive deres Haandværk og Gilde. Det vil sige: en Haand-
værker kan slet ikke faa Del i Byens Bestyrelse, medmindre
han undtagelsesvis er bleven saa velstaaende, at han kan op-
give sit Haandværk og altsaa i Virkeligheden hører til de
Rige og Fremragende i Byen.
Og det nævnte Forbud var ikke noget for Odense
Særligt. 1422 træffe vi det i Kjøbenhavn, ikke at tale om
at det gjentages et Par Gange i det 16de Aarhundrede i al-
mindeligt gjældende Bestemmelser. Haandværkerne og Haand-
værkerlavene have kun lav Rang i Samfundet. Men i den
Omstændighed, at Forbudet oftere gjentages, ligger der sik-
kert en Antydning af, at der i Haandværkerstanden var
opadstræbende Elementer, som man vilde holde nede. Vi
møde det senere, ligesom vi forøvrigt ville komme til at se,
at Bestemmelserne mod Lavene ofte kun fandtes paa Papiret