Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
321
uden at kunne faa Bugt med Virkeligheden. Haandværkernes
Lavsforbindelser vare i Besiddelse af en mærkelig sej Livs-
kraft, der, saa længe Forholdene vare en naturlig Jordbund
for dem, trodsede enhver Indgriben, ligegyldigt hvorfra den
kom, og uden Hensyn til hvor teoretisk rigtig den end i og
for sig kunde være.
Industrien var oprindelig Husflid. Man snittede, tøm-
rede, spandt og vævede, som man bagte, bryggede og slag-
tede. I de gamle almindelige Gilder, hvori Borgerne i de
efterhaanden opstaaende Kjøbstæder sluttede sig sammen for
Sikkerheds og Selskabeligheds Skyld, bryggede Embeds-
mændene selv Gildets 01. Medlemmerne leverede dem Malt
og Honning dertil. I Slesvigs gamle Stadsret er der ligesom
i Jyske Lov Tale om, at der bygges Huse og Skibe, uden
at der nævnes særlige Haandværkere, som gjorde det.
Men efterhaanden kom der Forandring i disse Forhold.
Hver Mand kunde umuligt have Ovn og Esse. Der opstod
specielle Haandværkere, der selvfølgelig ordnede sig efter
eget Tykke. Der var ingen Regler for Læretid, Svendeaar,
Mesterstykke eller Lign. Der herskede, efter Alt at dømme,
hvad vi nu kalde Næringsfrihed, og dette er sikkert
endnu Tilfældet 1294 i Kjøbenhavn. Enhver, der er født i
Byen, skal efter dens Stadsret af det nævnte Aar kunne ud-
øve et Haandværk, blot han giver 1 Øre til Biskoppens
Foged og i Øre til Byen. Ja den Skomager, der kun vil
gjøre Børnesko, skal slet ingen Afgift give, og det bestemmes
udtrykkeligt, at enhver Bager skal have Lov til at bage, saa
ofte han vil. Alt synes væsentlig at være frit, og dog
klinger der Noget navnlig gjennem den sidste Bestemmelse,
der kan tyde paa en vis bindende Fagsammenslutning. Be-
stemmelsen kan være rettet mod en særlig Bagervedtægt,
der begrænsede de enkette Bageres frie Bevægelser, og meget
peger paa, at særlig Bagerne tidligt have forstaaet at finde
hinanden.
Egentlige Lav existerede dog endnu ikke. Men da Kjøb-
stadslivet fik en mere udviklet Karakter, blev mere mange-
21