Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
321 uden at kunne faa Bugt med Virkeligheden. Haandværkernes Lavsforbindelser vare i Besiddelse af en mærkelig sej Livs- kraft, der, saa længe Forholdene vare en naturlig Jordbund for dem, trodsede enhver Indgriben, ligegyldigt hvorfra den kom, og uden Hensyn til hvor teoretisk rigtig den end i og for sig kunde være. Industrien var oprindelig Husflid. Man snittede, tøm- rede, spandt og vævede, som man bagte, bryggede og slag- tede. I de gamle almindelige Gilder, hvori Borgerne i de efterhaanden opstaaende Kjøbstæder sluttede sig sammen for Sikkerheds og Selskabeligheds Skyld, bryggede Embeds- mændene selv Gildets 01. Medlemmerne leverede dem Malt og Honning dertil. I Slesvigs gamle Stadsret er der ligesom i Jyske Lov Tale om, at der bygges Huse og Skibe, uden at der nævnes særlige Haandværkere, som gjorde det. Men efterhaanden kom der Forandring i disse Forhold. Hver Mand kunde umuligt have Ovn og Esse. Der opstod specielle Haandværkere, der selvfølgelig ordnede sig efter eget Tykke. Der var ingen Regler for Læretid, Svendeaar, Mesterstykke eller Lign. Der herskede, efter Alt at dømme, hvad vi nu kalde Næringsfrihed, og dette er sikkert endnu Tilfældet 1294 i Kjøbenhavn. Enhver, der er født i Byen, skal efter dens Stadsret af det nævnte Aar kunne ud- øve et Haandværk, blot han giver 1 Øre til Biskoppens Foged og i Øre til Byen. Ja den Skomager, der kun vil gjøre Børnesko, skal slet ingen Afgift give, og det bestemmes udtrykkeligt, at enhver Bager skal have Lov til at bage, saa ofte han vil. Alt synes væsentlig at være frit, og dog klinger der Noget navnlig gjennem den sidste Bestemmelse, der kan tyde paa en vis bindende Fagsammenslutning. Be- stemmelsen kan være rettet mod en særlig Bagervedtægt, der begrænsede de enkette Bageres frie Bevægelser, og meget peger paa, at særlig Bagerne tidligt have forstaaet at finde hinanden. Egentlige Lav existerede dog endnu ikke. Men da Kjøb- stadslivet fik en mere udviklet Karakter, blev mere mange- 21