Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
 322 sidet og rigere, meldte Lavene sig. De gamle almindelige Gilder, hvori en Bys samtlige Borgere kunde være Med- lemmer, affødte omtrent midt i det 14de Aarhundrede sær- lige Gilder for Borgernes enkelte Klasser. Der kom gejstlige Gilder, Handelsgilder og — Haandværkergilder, hvad der væsentlig støttede Haandværkernes fagvise Sammenslutning. I den saa kaldte Dronning Margretes almindelige Stadsret er der formentlig første Gang Tale om en Lavsskraa, om hvad en udenbys Mand efter den skal give til Indgang i Haandværket. De fagvise Sammenslutninger fik lidt efter lidt hver for sig Eneret paa sit Fag, d. v. s. bleve egentlige Lav. Datidens smaa Kjøbstadsamfund stod som afsluttede Hel- heder indenfor de dem snevert omgivende Planker eller Mure. Ethvert af dem maatte og vilde være sig selv nok; vi finde saaledes tidlige Bestemmelser, der begrænse frem- mede Kjøbmænds, de saa kaldte Gjæsters, Handelsret i dem. Kjøbstædernes opvoxende Kjøbmandsstand ønskede sig sik- kert deres Bys Forsyning væsentlig forbeholdt. Ja i en noget senere Tid hængtes der i Kjøbenhavn paa Torve- dagene et Tegn ud, og saa længe det »stod«, maatte over- hovedet Ingen uden »bofaste Bymænd og Borgere« kjøbe og sælge. Om fri Forsyning var der væsentlig kun Tale ved de aarlige Markeder. Der synes at have udviklet sig en vis Eneret for Byens handlende Borgere, og den gik videre til dens Haandværkere. Men selv 0111 Udviklingen har været noget anderledes end her antydet — og der er Momenter, der kunne pege i anden Retning — staar det fast, at det efterhaanden kom dertil, at enhver Haandværker udelukkende skulde blive ved sit Haandværk, saaledes at det udtrykkeligt udtales, at han ikke maa drive Handel, men de enkelte Haandværksfag fik saa ogsaa udelukkende Eneret hvert paa sit Fag. Middelalderen er de afsluttede Klassers Tid. Vi møde tidligst denne Eneret i Ribe. Byens Borge- mestere og Raad tilsige 1349 Oldermændene for Skrædernes og Overskærernes Broderskab og Gilde, at Ingen i Ribe maa overskære Stoffer eller sy nye Klæder uden Tilladelse af Øvrigheden og Oldermændene. Og Motiveringen er følgende: Byen vil begunstige dem, der med større Udgifter