Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
324
to til dem, naar de hugge en Oxe op, for at vaage over,
hvorledes de hugge Stykkerne, og hvad Kjøb de deraf tage,
»saa at Enhver maa fange skjelligt Kjøb for sine Penge«.
En mere indgaaende Kontrol kan ikke godt tænkes.
Hvad dernæst Varernes Godhed angaar da træffe vi
Bestemmelser herom i flere af Lavenes Skraaer. Efter Kjø-
benhavns Remmesnideres og Pungemageres Skraa(i46o) skal
Oldermanden og Stolsbrødrene bese hver Broders Gjerning
ved Lavets 4 aarlige Stævner; i Malmø skal (1499) Bødker-
lavets Oldermand hver Maaned bese »alt Værk«; i Odense
skulle (1508) to Skomagere hver Løverdag gaa omkring og
bese deres Lavsbrødres Arbejde med Ret til at forebringe
Lavets Stævne, hvad de ikke finde godt, og endnu skrappere
er Bestemmelsen i Kjøbenhavns Guldsmedelav (1496). Her
skal Oldermanden med to af Lavets Medlemmer hver 14de
Dag eller mindst hver Maaned gaa omkring til Byens samt-
lige Guldsmede med Myndighed til at sønderslaa alle Arbej-
der, der ikke ere, som de bør være.
Det er imidlertid et Spørgsmaal, hvor omhyggelig Over-
holdelsen af disse Bestemmelser har været. Som det af det
nedenfor Meddelte vil fremgaa, maa Borgemestere og Raad
ofte have set stærkt gjennem Fingre med Ansættelsen af
Varernes Pris, og hvad Tilsynet med deres Godhed angaar,
er det muligvis urigtigt at se Bestemmelserne heroin blot
som et Udslag af Samfundets Interesse for Forbrugerne.
De staa sikkert i Forbindelse med en vis fagmæssig Ære-
kjærhed, med en i ærlig Dygtighed bundende god Haand-
værker-Stolthed, der kun vil levere solidt og reelt Arbejde, og de
blive da væsentlig et Udtryk for, hvad der rører sig indenfor
Haandværkernes egne Rækker, for selve Lavslivet, og dette
Lavsliv synes lidt efter lidt at have faaet nok saa stor Be-
tydning som Øvrighedens herhen hørende Bestemmelser.
Samfundets Interesser faldt i flere Retninger væsentlig sam-
men med Producenternes, d. v. s. Haandværkernes.
Først og fremmest viste dette sig i den Eneret, der
efterhaanden indrømmedes de forskjellige Haandværksfag.
Kjøbstædernes almindelige Stilling skulde styrkes, og hertil
behøvede man Haandværkernes Hjælp. De bleve gjort ene-