Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

324 to til dem, naar de hugge en Oxe op, for at vaage over, hvorledes de hugge Stykkerne, og hvad Kjøb de deraf tage, »saa at Enhver maa fange skjelligt Kjøb for sine Penge«. En mere indgaaende Kontrol kan ikke godt tænkes. Hvad dernæst Varernes Godhed angaar da træffe vi Bestemmelser herom i flere af Lavenes Skraaer. Efter Kjø- benhavns Remmesnideres og Pungemageres Skraa(i46o) skal Oldermanden og Stolsbrødrene bese hver Broders Gjerning ved Lavets 4 aarlige Stævner; i Malmø skal (1499) Bødker- lavets Oldermand hver Maaned bese »alt Værk«; i Odense skulle (1508) to Skomagere hver Løverdag gaa omkring og bese deres Lavsbrødres Arbejde med Ret til at forebringe Lavets Stævne, hvad de ikke finde godt, og endnu skrappere er Bestemmelsen i Kjøbenhavns Guldsmedelav (1496). Her skal Oldermanden med to af Lavets Medlemmer hver 14de Dag eller mindst hver Maaned gaa omkring til Byens samt- lige Guldsmede med Myndighed til at sønderslaa alle Arbej- der, der ikke ere, som de bør være. Det er imidlertid et Spørgsmaal, hvor omhyggelig Over- holdelsen af disse Bestemmelser har været. Som det af det nedenfor Meddelte vil fremgaa, maa Borgemestere og Raad ofte have set stærkt gjennem Fingre med Ansættelsen af Varernes Pris, og hvad Tilsynet med deres Godhed angaar, er det muligvis urigtigt at se Bestemmelserne heroin blot som et Udslag af Samfundets Interesse for Forbrugerne. De staa sikkert i Forbindelse med en vis fagmæssig Ære- kjærhed, med en i ærlig Dygtighed bundende god Haand- værker-Stolthed, der kun vil levere solidt og reelt Arbejde, og de blive da væsentlig et Udtryk for, hvad der rører sig indenfor Haandværkernes egne Rækker, for selve Lavslivet, og dette Lavsliv synes lidt efter lidt at have faaet nok saa stor Be- tydning som Øvrighedens herhen hørende Bestemmelser. Samfundets Interesser faldt i flere Retninger væsentlig sam- men med Producenternes, d. v. s. Haandværkernes. Først og fremmest viste dette sig i den Eneret, der efterhaanden indrømmedes de forskjellige Haandværksfag. Kjøbstædernes almindelige Stilling skulde styrkes, og hertil behøvede man Haandværkernes Hjælp. De bleve gjort ene-