Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

33i synes sikkert, at der bestod Lav, da Kristian Ill's kjøben- havnske Reces n Aar efter blev givet. Som det saa ofte tidligere var sket, paabyder den (1537), at Haandværkerne paa Landet (med Undtagelse af Grovsmede, Tømmermænd, Murmestere, Skindere og Skrædere, der sy Vadmel) skulle drage ind i Kjøbstæderne, og tilføjer derefter, at alle Haandværk i disse skulle være fri, »saa at den ene maa saavel som den anden bjerge sig og Kunsten kunne formere sig blandt Folket«. Men Friheden maa væsentlig have bestaaet i, at Vedkommende ikke i Penge skulde er- lægge Andet end en Gylden, thi det fordres samtidigt, at han først skal gjøre et Mesterstykke, og den paagjældende Gylden skal ikke som efter Frederik I’s Forordning erlægges til Byen, men til »Haandværkets Gilde«. Der bestaar altsaa fagvis ordnede Haandværkersamfund, og da Kjøge Borge- mestere og Raad 1541 give Byens Skindere Vedtægter, sker det pied en Udtalelse om, at Kristian III længe havde paa- lagt dem at gjøre »en god Politi og Skik« paa Haandvær- kerne der i Byen. Nu gjøre de det for Skindernes Vedkom- mende ved at give dem Lavsvedtægter. Og disse Vedtægter ere fuldstændigt som de gode, gamle Skraaer. Skinderne ere Haandværkere, og de skulle leve af deres Haandværk. De maa ikke handle, de maa ikke kjøbe flere Skind, end de selv kunne forarbejde, og de skulle alle væsentlig staa lige. Har een af dem 2 Svende, skal han paa Opfordring afgive den ene til en Broder i Lavet, der er uden Svend. Men til Gjengjæld er Adgangen til deres Lav ikke ganske let. Den, der vil være Mester i Lavet, skal have arbejdet 3 Aar i det, skal have æsket det flere Gange og hver Gang ydet Noget (Penge og 01), og endelig skal han gjøre et ustraffeligt Mesterstykke. Kun mod Mester- sønner er man ikke streng; de skulle have Halvdelen frit. Vi støde imidlertid paa endnu en Ting i denne Skraa. Den gjør Lavet til et sluttet Lav. Det maa kun tælle 11 Skindere og 1 Bundtmager. Skal En være Mester, kommer det altsaa først og fremmest an paa, om der er en Plads ledig. I det foregaaende Aarhundrede have vi kun Efter- retning om eet sluttet Lav. Af Rebvindere maa der 1412