Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

 har erholdt antegnet i Registret en Retskjendelse, der tillader ham at vente med Anlæggelse af Søgsmaal, hvilken Kjen- delse meddeles Ansøgeren, naar hans Krav paa Betaling ikke vil være forfaldent inden Udløbet af den satte Aarsfrist. Imidlertid skal dog den, imod hvis Ejendom et saadant Behæftelsesdokument er udstedt, naar han ikke anerkjender Dokumentsudstederens Ret og derfor ikke vil betale, depo- nere eller stille fyldestgjørende Sikkerhed for Betalingen af det i Dokumentet opførte Beløb, ikke være pligtig at vente i i Aar efter Registreringsdagen med at faa Spørgsmaalet bragt for Domstolene, men der tillægges ham en Ret til strax at stille det Forlangende til Dokumentsudstederen, at han inden en af den, imod hvem Dokumentet er udstedt, sat Frist, dog ikke under 30 Dage, skal bringe Spørgsmaalet for Domstolene eller finde sig i, at den af ham til Registret gjorte Antegnelse om Udstedelsen af Behæftelsesdokumentet udslettes. Følgen af, at den i Loven satte Frist oversiddes og Behæftelsen derfor udslettes, er imidlertid dog ikke den, at Kreditors Ret til at erholde det skyldige Beløb derved bort- falder, idet selvfølgelig de, efter hvis Bestilling det paagjæl- dende Arbejde er udført, eller Materialerne ere leverede, samt Ejeren, forsaavidt saadant Arbejde eller Materialydelse har fundet Sted med hans Vidende og Villie, alligevel personligt ville være ansvarlige for Gjældens Betaling. Og vil dette personlige Ansvar ligeledes faa Betydning for det Tilfælde, at Ejeren paa det Tidspunkt, da Haandværkeren eller Leve- randøren bringer Sagen for Retten, ikke, forsaavidt Fore- tagendet er givet i Entreprise, efter den derom oprettede Kontrakt er Entreprenøren et saa stort Beløb skyldig, som det udstedte Dokument lyder paa, idet Dommen da — for- udsat selvfølgelig, at de paagjældende Arbejder eller Material- ydelser ikke have fundet Sted med Ejerens Vidende eller Villie — kun vil lade Behæftelsen staa ved Magt for det Beløbs Vedkommende, som endnu resterer som forfaldent efter Entreprisekontrakten, medens Kreditor for Resten alene er henvist til at erhverve personlig Dom over den, med hvem han har kontraheret.