Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

bliver tvungen til ved Salg og Gjenkjøb at sikre de tidligere Prioriteter, saasnart han vil foretage et nyt Byggeforetagende, ligesom det ogsaa vil kunne tænkes, at Grundejeren, efter Erhvervelsen af Ejendommen, har optaget Prioriteter i Grun- den, inden han overhovedet begynder at tænke paa at bygge, °g ogsaa for disses Skyld vil han da være nødsaget til at foretage Skinoverdragelser. Og hvad de øvrige ovenfor re- fererede Forslag angaar, synes de tilstrækkeligt gjendrevne i den af Justitsministerens Kommissær givne Udvikling an- gaaende Spørgsmaalet samt tillige derved, at de ligesaa lidt som de to foregaaende indeholde nogen fyldestgjørende Løsning for det Tilfældes Vedkommende, at Foretagendet af Bygherren maatte være givet i Entreprise. IX. Idet der herefter gaas over til Slutningen af denne Undersøgelse, forekommer det hensigtsmæssigst at sammen- drage til én Behandling de to Spørgsmaal: »Egner code Napoléons Regler paa dette Punkt sig til at overføres i dansk Ret« og »Hvilke Sikkerhedsforanstaltninger udover de alt gjældende kunne uden skadelig Indvirkning paa de alminde- lige Kreditforhold træffes i dansk Lovgivning til Beskyttelse for de i et Byggeforetagende deltagende Arkitekter, Entre- prenører, Underentreprenører, Haandværkere og Arbejdere«. Som første Gjenstand tor Undersøgelse frembyder sig da det Spørgsmaal, om der ikke muligvis allerede i dansk Lovgivning skulde være gjort Anvendelse paa andre Om- raader af det Princip,- paa hvilket code Napoléons Regler ere baserede, idet det i bekræftende Fald ikke vilde kunne fremkalde nogen Betænkelighed at udstrække det en Gang knæsatte Princip til andre Omraader, hvor der endnu ikke maatte være givet det Anvendelse. Og i saa Henseende vil man da heller ikke komme til at søge forgjæves, idet man saavel i Søpantematerien som ogsaa andensteds vil finde fast- slaaet som ledende Princip et i de fleste Henseender med code Napoléons ganske analogt. Saavel i Søloven af iste April 1892 som ogsaa i den ældre Ret, Chr. V’s Lovs 4de Bog og Frd. 28de Decbr. 1792,