Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382
Uagtet der saaledes næppe vil kunne rejses nogen prin-
cipiel Indvending imod at lade ældre Prioriteter, herunder
ogsaa den den tidligere Ejer af Grunden for Salgssummen
indrømmede Prioritet, staa tilbage for Krav, der maatte skrive
sig fra et Byggeforetagende, i Anledning af vdet Arbejde eller
leveret Materiale, forsaavidt da disse Kravs Størrelse maatte
holde sig indenfor Rammen af den Værdiforhøjelse, der ved
saadanne Arbejder eller Leverancer er tilført Ejendommen,
maa dog en saadan Bestemmelse af praktiske Hensyn for-
kastes. Saaledes som det nemlig udførligt er udviklet i den
i forrige Afsnit gjengivne Betænkning af den preussiske
Justitsministers Kommissær, vilde en saadan Bestemmelse
virke i højeste Grad skadeligt ved at afskrække Kapitalen
fra at søge Anbringelse i faste Ejendomme, ligesom der og-
saa altid vilde være det Betænkelige ved at overføre de sø-
retlige Principer paa dette Omraade, at medens Skibsprio-
ritetshaverne vide, at Skibets Bestemmelse er at gaa paa
Æventyr, kunne Grundprioritetshaverne ikke vide, om der
nogensinde vil blive opført en Bygning paa den paagjældende
Grund. I Praxis har den da ogsaa saa godt som ingen An-
vendelsefundet paa Grund af Fordringen om Optagelsen af de
to Skjøn, hvilket sidste imidlertid næppe burde virke afskræk-
kende, da vi jo allerede i dansk Ret paa andre Omraader,
nemlig med Hensyn til Godtgjørelse for gjorte Forbedringer
paa et Fæstested, have tilsvarende Regler. Og medens de
samme Betænkeligheder ligeledes vilde stille sig hindrende i
Vejen for Overførelsen til dansk Ret af den særligt begunsti-
gede Stilling, der i code Napoléon er tillagt de ovenfor
under de første to. Klasser henførte Privilegiehavere, kommer
der for disses Vedkommende yderligere det til, at der end
ikke i den danske Lovgivning vilde kunne findes anerkjendt
noget Princip, der kunde berettige til Adoptionen af disse
Regler, ligesom der heller ikke vilde kunne anføres nogen-
somhelst Grund til, at man skulde rette sine Bestræbelser
paa at søge dem indførte hos os.
Medens der saaledes vistnok ikke vil kunne være Tale
om at overført disse Regler, forholder Sagen sig derimod
anderledes, forsaavidt angaar den i code Napoleon givne Kegel,