Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
383
at Forstrækningsgivere, der have laant Penge til Betaling
af en Byggedeltagers Krav, altid maa vige for den som ube-
talt resterende Del af den paagjældende Byggedeltagers Krav.
Denne Regel vil ganske vist ved dens Overførelse i ufor-
andret Stand ikke indføre noget særligt Nyt, idet det jo al-
tid har været Tilfældet, at en Afbetaling paa en Fordring
ikkun har ladet Af betaleren indtræde i den nederste Del af
Fordringen. Men anderledes stiller Sagen sig, naar den
paagjældende Regel ved dens Overførelse gives den Skikkelse,
at samtlige de under Privilegiernes femte Klasse henførte
Fordringshavere, nemlig Forstrækningsgiverne, under Kon-
kurrence med samtlige de under dens fjerde Klasse indbe-
fattede Fordringshavere, forsaavidt disses Fordring maatte
skrive sig fra det samme Byggeforetagende, til hvis Iværk-
sættelse Forstrækningen er bleven ydet, altid skulle vige for
disse, saalænge der endnu resterer Nogen, som ikke fuldtud
er fyldestgjort, selv om der maatte være blevet indrømmet
dem en egentlig Prioritet forud for Opstaaelsen af nogen
af de under Skalaens’fjerde Klasse omtalte Fordringshavere.
Og vil denne Regel langtfra være vilkaarlig, men tværtimod,
under Fastholdelse af det ovenfor hævdede økonomiske Syns-
punkt, under hvilket de nuværende Byggeforetagender bør
sés, synes den eneste naturlige, idet dc paagjældende For-
strækninger, der optages til Fyldestgjørelse af samtlige
Byggedeltageres Krav, som Afbetalinger paa disse bør vige
for ethvert endnu ikke fyldestgjort Krav, idet Afbetalingen,
netop paa Grund af Interessefællesskabet imellem de enkelte
Byggedeltagére, bør betragtes at være sket ikke alene paa
den enkelte Kreditors Krav, men paa samtlige Byggedel-
tageres Tilgodehavende.
Og da der nu, som ovenfor udviklet, vistnok Intet vilde
naas ved at fravige den i vor Lovgivning hidtil gjældende
Regel, at de paagjældende Fordringshavere, kun ved at lade
sig udstede Pantebreve i Ejendommen, kunne erholde Pant i
denne, og da det vistnok vil være uberettiget at udstrække
Klassebeskyttelsesprincipet udover Haandværkssvendenes og
de egentlige Arbejderes Kreds, bliver Resultatet, kort udtrykt
dette: