Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
383 at Forstrækningsgivere, der have laant Penge til Betaling af en Byggedeltagers Krav, altid maa vige for den som ube- talt resterende Del af den paagjældende Byggedeltagers Krav. Denne Regel vil ganske vist ved dens Overførelse i ufor- andret Stand ikke indføre noget særligt Nyt, idet det jo al- tid har været Tilfældet, at en Afbetaling paa en Fordring ikkun har ladet Af betaleren indtræde i den nederste Del af Fordringen. Men anderledes stiller Sagen sig, naar den paagjældende Regel ved dens Overførelse gives den Skikkelse, at samtlige de under Privilegiernes femte Klasse henførte Fordringshavere, nemlig Forstrækningsgiverne, under Kon- kurrence med samtlige de under dens fjerde Klasse indbe- fattede Fordringshavere, forsaavidt disses Fordring maatte skrive sig fra det samme Byggeforetagende, til hvis Iværk- sættelse Forstrækningen er bleven ydet, altid skulle vige for disse, saalænge der endnu resterer Nogen, som ikke fuldtud er fyldestgjort, selv om der maatte være blevet indrømmet dem en egentlig Prioritet forud for Opstaaelsen af nogen af de under Skalaens’fjerde Klasse omtalte Fordringshavere. Og vil denne Regel langtfra være vilkaarlig, men tværtimod, under Fastholdelse af det ovenfor hævdede økonomiske Syns- punkt, under hvilket de nuværende Byggeforetagender bør sés, synes den eneste naturlige, idet dc paagjældende For- strækninger, der optages til Fyldestgjørelse af samtlige Byggedeltageres Krav, som Afbetalinger paa disse bør vige for ethvert endnu ikke fyldestgjort Krav, idet Afbetalingen, netop paa Grund af Interessefællesskabet imellem de enkelte Byggedeltagére, bør betragtes at være sket ikke alene paa den enkelte Kreditors Krav, men paa samtlige Byggedel- tageres Tilgodehavende. Og da der nu, som ovenfor udviklet, vistnok Intet vilde naas ved at fravige den i vor Lovgivning hidtil gjældende Regel, at de paagjældende Fordringshavere, kun ved at lade sig udstede Pantebreve i Ejendommen, kunne erholde Pant i denne, og da det vistnok vil være uberettiget at udstrække Klassebeskyttelsesprincipet udover Haandværkssvendenes og de egentlige Arbejderes Kreds, bliver Resultatet, kort udtrykt dette: