Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5i
Direktør, har Driften koncentreret og derved gjort billigere,
Prisen er ikke gaaet opad, Kunderne behandles ensartet i
Forhold til deres Forbrug, og Betingelsen for Ro og Orden
er skaffet tilveje i Hvidtølsforhandiingen, uden selvfølgelig
at der derved er grundlagt noget Monopol, thi Enhver kan
oprette et Hvidtølbryggeri her i Byen, og naar det ikke sker,
saa er det, fordi der faktisk ingen Brug er for et saadant,
da de forenede Bryggeriers Bygninger, Materiel og Kapital
er fuldkommen tilstrækkelig til at sikre Forbruget.
Hvad bajersk Øllet angaar, saa brygges dette nu paa 4
store Bryggerier istedenfor paa en Mængde store og smaa,
og en ensartet, legitim Forhandlingsmaade, eller et Kartel
mellem disse Bryggerier, kort sagt Organisation i Modsæt-
ning til Anarki, har derved langt større Chance for at kunne
indføres 1 voi betydeligste Industri end under de tidligere
Tilstande, der vare en Kamp af Alle mod Alle med Alles
Ruin til endeligt Facit, ganske særlig og i første Linie med
alle ordentlige Menneskers.
Jeg skal gaa let hen over de Indvendinger i Henseende
til Varens Kvalitet, det tekniske Fremskridt og Produktets
Pris, der ere gjort gjældende fra Modstandernes Side. Hvad
de to første angaar, saa er det selvindlysende, at de koncen-
trerede Bedrifter i Henseende til Varens Kvalitet og teknisk
Fremskridt i deres større Forhold og Kapital, der gjør det
muligt for dem at ofre Tid og Penge paa tekniske For-
bedringer, er langt bedre i Stand til at fremkalde saadanne
end Nutidens, under den frie Konkurrences Princip isoleret
kjæmpende Fabrikindustri. Dette bekræfter den hidindtil
gjorte Erfaring fuldt ud. Hvad Prisen angaar, skal jeg be-
mærke, at et Forsøg fra de kartelierede Bedrifter paa at
udbytte Forbrugerne ved Monopolpriser altid vil drage Stra-
fen efter sig gjennem en opstaaende Konkurrence, og des-
uden skal jeg komme tilbage til dette Punkt, naar jeg om-
taler Statens Stilling til dem.
Men der er andre Sider af de koncentrerede Bedrifter,
der unægtelig rummer de største Farer for Samfundet, og
som det derfor er min Pligt at gjøre opmærksom paa.
Dei er ingen Tvivl om, at dersom en Bevægelse som
4*