Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
de koncentrerede Bedrifter, fik Lov at brede sig i Samfundet, uden at dette i Tide tog sine Forholdsregler overfor den, saa vilde det ende med, at Udviklingen tørtes ind i en Fabrikfeudalisme, i hvilken saa at sige det hele Samfund kom til at staa i et Hørighedsforhold til Lederne af de kon- centrerede Bedrifter. Det er i saa Henseende karakteristisk, at i Amerika, hvor Bevægelsen i Firserne tog rivende Fart og opskræm- mede hele Samfundet, kaldte man det at karteliere en Indu- stri: at nionarkisere den, og man troede fuldt og fast paa, at Amerika ad denne Vej vilde gaa en lignende Udvikling hen- imod Kongedømmet imøde, som Europa har tilbagelagt paa Grundlag af Domænen og Lehnet. Og en saadan Udvikling er paa. ingen Mnade udelukket ved Kartellernes Natur tvertimod. Der er ingen Tvivl om, at den uhyre økono- miske og sociale Magt, som Lederne af en Trust kunne komme til at sidde inde med, ogsaa politisk vilde kunne give dem en Magtstilling, der kunde blive truende for Staten og først og fremmest bringe de i dem beskjæftigede Ar- bejdere og Funktionærer i virkelig feudal Afhængighed af dem. Naar vi derfor se de koncentrerede Bedrifters vældige Legemer i den ene Pol af Samfundets industrielle Organi- sation , saa. inu.il vi se henimod den anden, 0111 ikke der skulde findes en Aflejring, der ved sin Betydning og Vægt skulde være i Stand til at hidføre den nødvendige Balance — og dette er der heldigvis. Og denne anden Aflejring er Arbejderorganisationerne. Ogsaa disse ere, ligesom de koncentrerede Bedrifter overalt modtagne med Modvilje i deres Fødsel, ogsaa over- for dem har denne Uvilje givet sig Luft ved at sammen- blande dem med Organisationer, som de ifølge deres Væsen ikke tilhørte, der havde Krigen og Krisen til Maal og ikke Freden. Men efterhaanden som de have faaet Lov at ud- vikle sig, at tilpasse sig de konkrete Forhold i Samfundet, er man ogsaa for deres Vedkommende bleven opmærksom paa, at de under sig havde en Ret, som ingen Magt i Læng- den er i Stand til at bryde, den nemlig, at de udførte en