Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
samfundsmæssig, en kulturmæssig Funktion, der netop be- staar i at danne den nødvendige Modvægt til de Forhold, som følge med den tekniske Udvikling i vor Tid, og som muligvis vil finde deres Afslutning i de forskjellige In- dustribranchers nationale Kartellering. Idet de danne den nødvendige Modvægt til denne Bevægelse hindre de, at det Afhængighedsforhold, hvis Nødvendighed jeg tidligere har paavist, skydes ud over den Grænse, hvor det bliver en Fare for det almindelige Kulturstandpunkt. Skal jeg, ligesom ved Kartellerne, i Forhold til det praktiske Liv angive den samfundsmæssige Funktion, der udøves af Arbejderorganisationerne, saa lad mig dvæle ved det Punkt, jeg tidligere har omtalt, hvor vi støde paa den manchesterlige Opfattelse af Menneskets Arbejdskraft som en Vare. Lad os sætte, at vi beskjæftige os med et Fag, der tæller looo Arbejdere, der med 10 Timers daglig Arbejdstid netop dækker Forbruget. Af en eller anden Grund synker dette, og man kan nu nøjes med 9000 daglige Arbejdstimer og Følgen er, at 100 Arbejdere kunne undværes i Faget. Vi forudsætte nu, at Arbejderne staa uorganiserede, iso- lerede. Der begynder da øjeblikkelig en Konkurrence mel- lem dem. Ingen vil være blandt de 100, der skulle afskediges, og Enhver tilbyder sin Arbejdskraft billigere end hidindtil. Lad os sige, at man nu vil arbejde 11 Timer daglig for den samme Pris som før 10 Timer. Det samlede Tilbud af Ar- bejdskraft i Faget bliver da 11000 daglige Arbejdstimer. Men ved den nedadgaaende Konjunktur skulde der kun bruges 9000. Det vil altsaa sige, at nu maa ikke 100, men 200 Arbejdere forlade Arbejdet og saaledes kan man blive ved, indtil det Punkt, hvor Arbejdslønnen netop lige dækker Ar- bejderens Existensminimum, en Stilling, der naturligvis ikke alene ødelægger ham økonomisk, men ogsaa moralsk, og som inden kort Tid, under en Udvikling karakteriseret gjennem de koncentrerede Bedrifter, vilde gjøre ham til Livegen. Anderledes stiller Forholdet sig derimod, dersom Ar- bejderne staa organiserede. Antage vi, at Tilstanden i det