Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
samfundsmæssig, en kulturmæssig Funktion, der netop be-
staar i at danne den nødvendige Modvægt til de Forhold,
som følge med den tekniske Udvikling i vor Tid, og som
muligvis vil finde deres Afslutning i de forskjellige In-
dustribranchers nationale Kartellering. Idet de danne den
nødvendige Modvægt til denne Bevægelse hindre de, at det
Afhængighedsforhold, hvis Nødvendighed jeg tidligere har
paavist, skydes ud over den Grænse, hvor det bliver en Fare
for det almindelige Kulturstandpunkt.
Skal jeg, ligesom ved Kartellerne, i Forhold til det
praktiske Liv angive den samfundsmæssige Funktion, der
udøves af Arbejderorganisationerne, saa lad mig dvæle ved
det Punkt, jeg tidligere har omtalt, hvor vi støde paa den
manchesterlige Opfattelse af Menneskets Arbejdskraft som
en Vare.
Lad os sætte, at vi beskjæftige os med et Fag, der tæller
looo Arbejdere, der med 10 Timers daglig Arbejdstid netop
dækker Forbruget. Af en eller anden Grund synker dette,
og man kan nu nøjes med 9000 daglige Arbejdstimer og
Følgen er, at 100 Arbejdere kunne undværes i Faget.
Vi forudsætte nu, at Arbejderne staa uorganiserede, iso-
lerede. Der begynder da øjeblikkelig en Konkurrence mel-
lem dem. Ingen vil være blandt de 100, der skulle afskediges,
og Enhver tilbyder sin Arbejdskraft billigere end hidindtil.
Lad os sige, at man nu vil arbejde 11 Timer daglig for den
samme Pris som før 10 Timer. Det samlede Tilbud af Ar-
bejdskraft i Faget bliver da 11000 daglige Arbejdstimer. Men
ved den nedadgaaende Konjunktur skulde der kun bruges
9000. Det vil altsaa sige, at nu maa ikke 100, men 200
Arbejdere forlade Arbejdet og saaledes kan man blive ved,
indtil det Punkt, hvor Arbejdslønnen netop lige dækker Ar-
bejderens Existensminimum, en Stilling, der naturligvis ikke
alene ødelægger ham økonomisk, men ogsaa moralsk, og
som inden kort Tid, under en Udvikling karakteriseret
gjennem de koncentrerede Bedrifter, vilde gjøre ham til
Livegen.
Anderledes stiller Forholdet sig derimod, dersom Ar-
bejderne staa organiserede. Antage vi, at Tilstanden i det