Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

55 ved dem, endnu mødes de altfor ofte med Mistro og Æng- stelse af det dem omgivende Samfund, til at deres sande Karakter som Grundpiller for den sociale Fred, Ro og Orden kan blive klar, men et afgjørende Fremskridt med Hensyn til deres Forstaaelse vil det blive, naar Staten, hvad der bliver nødvendigt, har fastslaaet sit Forhold til dem, dels gjennem Lovgivningen, dels gjennem Praxis. Thi derved vil Sam- fundet føle sig beroliget og se sine Interesser betryggede. Staten nemlig staar jo over og under disse Elementer til en kommende industriel Organisation, som den staar over og under alle andre Samfundsdannelser, og dens Autoritet og Magt bliver det da, der i sidste Instans befæster, legali- serer deres Stilling og gjør det under Hensyn til at forskaffe Samfundet de Goder, disse Institutioner kunne bringe det, og værge det mod de Farer, de indeholde. Statens Opgave er det jo netop at begrænse saavel Individerne som Klasserne i deres Stræben efter den størst mulige individuelle Udfol- delse, saa vidt som Helhedens Vel, som de andre svagere Individer og svagere Klasser, der maaske have en ikke rin- gere Værdi for Helheden, kræve det. Først og fremmest maa Staten paalægge de koncen- trerede Bedrifter: Anmeldepligten. Kartellerne bør ikke virke i Mørket, de kunne være deres Virksomhed bekjendt og skulle være den bekjendt, for at Samfundet kan indrette sig paa den. Da deres Ret til at udøve et vist Herredømme over Produktionen beror paa den samfundsmæssige Funktion, de udøve, at bringe Produktionen i et passende Forhold til Forbruget, saa følger deraf en Pligt for dem til en samfunds- mæssig Ledelse af den dem betroede Drift. Saa lidt som Bestyrelsen for en Jernbane kan betragte sit Forhold til denne som en Privatmand sit til sin Landauer, saa lidt kan et Kartel, der behersker et Marked eller en Industri betragte sig som et Privatforetagende. Det maa derfor forlanges, at Statuter og Arbejdsreglementer offentliggjøres, ligesom Aars- regnskabet, indeholdende den sande Dividende. Og med Hensyn til denne gjælder det om, paa den ene Side ikke at berøve Foretagendet den Spore, der ligger i Gevinsten, men paa den anden Side ikke at friste det til at udbytte sin