Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
ved dem, endnu mødes de altfor ofte med Mistro og Æng-
stelse af det dem omgivende Samfund, til at deres sande
Karakter som Grundpiller for den sociale Fred, Ro og Orden
kan blive klar, men et afgjørende Fremskridt med Hensyn
til deres Forstaaelse vil det blive, naar Staten, hvad der bliver
nødvendigt, har fastslaaet sit Forhold til dem, dels gjennem
Lovgivningen, dels gjennem Praxis. Thi derved vil Sam-
fundet føle sig beroliget og se sine Interesser betryggede.
Staten nemlig staar jo over og under disse Elementer
til en kommende industriel Organisation, som den staar over
og under alle andre Samfundsdannelser, og dens Autoritet
og Magt bliver det da, der i sidste Instans befæster, legali-
serer deres Stilling og gjør det under Hensyn til at forskaffe
Samfundet de Goder, disse Institutioner kunne bringe det, og
værge det mod de Farer, de indeholde. Statens Opgave er
det jo netop at begrænse saavel Individerne som Klasserne
i deres Stræben efter den størst mulige individuelle Udfol-
delse, saa vidt som Helhedens Vel, som de andre svagere
Individer og svagere Klasser, der maaske have en ikke rin-
gere Værdi for Helheden, kræve det.
Først og fremmest maa Staten paalægge de koncen-
trerede Bedrifter: Anmeldepligten. Kartellerne bør ikke virke
i Mørket, de kunne være deres Virksomhed bekjendt og
skulle være den bekjendt, for at Samfundet kan indrette sig
paa den. Da deres Ret til at udøve et vist Herredømme
over Produktionen beror paa den samfundsmæssige Funktion,
de udøve, at bringe Produktionen i et passende Forhold til
Forbruget, saa følger deraf en Pligt for dem til en samfunds-
mæssig Ledelse af den dem betroede Drift. Saa lidt som
Bestyrelsen for en Jernbane kan betragte sit Forhold til
denne som en Privatmand sit til sin Landauer, saa lidt kan
et Kartel, der behersker et Marked eller en Industri betragte
sig som et Privatforetagende. Det maa derfor forlanges, at
Statuter og Arbejdsreglementer offentliggjøres, ligesom Aars-
regnskabet, indeholdende den sande Dividende. Og med
Hensyn til denne gjælder det om, paa den ene Side ikke at
berøve Foretagendet den Spore, der ligger i Gevinsten, men
paa den anden Side ikke at friste det til at udbytte sin