Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Behandling i Fællesrepræsentationens Møder og Dr. Fraenkel ogsaa kom ind herpaa igaar, dog navnlig for Exportspørgs- maalets Vedkommende. Hans Tanke om Udsendelse af 2 og 2 Konsulenter, af hvilke den ene skulde blive paa den for Udførsel gunstig ansete Plads, er vistnok praktisk. Men Hovedsagen er foreløbig for os, at Administrationen udrustes med en fyldigere Arbejdskraft, end den nu raader over, og en derved muliggjort mere speciel Fordeling af Arbejdsstoffet under det nuværende iste Departement i Indenrigsministeriet. Hvormegen Kraft der skal tilføres og hvorledes Arbejdet skal fordeles, ere Spørgsmaal, der selvfølgelig ikke ligge for i denne Forbindelse, men det tør vel exempelvis antydes, at det vilde være nyttigt, om en Embedsmand under det paa- gjældende Departement kom til at staa i den nøjeste Forbindelse med de paagjældende faglige Institutioner og direkte modtog sine Indtryk af de Rørelser, der til enhver Tid gjorde sig gjæl- dende. Vi have netop saa nylig set Nytten af Samarbejdet med saadanne dygtige Embedsmænd i Næringslovkommissionen, og jeg tror at tale paa mine Standsfællers Vegne, der have Sæde i den nævnte Kommission, naar jeg udtaler, at Sam- arbejdet med de Mænd, der skulde give vore Ønsker den rette juridiske Form og værge over, at de øvrige Samfunds- lags Interesser ikke bleve forsømte for at tilfredsstille vore formentlig berettigede Ønsker, ikke alene har været lærerigt for os, men i høj Grad frugtbringende for Sagen i sin Helhed. Jeg tror det rigtigt her at indskyde, at der hos vore faglige Institutioner til Varetagelsen af vore Interesser er den fuld- stændigste Tilfredshed tilstede med den Imødekommenhed, vi altid træffe i Indenrigsministeriet hos enhver af de Em- bedsmænd, med hvilke vi komme i Berøring. Industrimødets Bestyrelse har anset det for rigtigt at der paa Mødet fandt en Udtalelse Sted om det foreslaaede Departement for Næringsvæsen. Jeg har nu søgt at gjøre Rede for mine Tanker i saa Henseende saa godt, som den knapt tilmaalte Tid tillader. Jeg har Fornemmelsen af, at Sagen kunde støde paa praktiske Vanskeligheder ved i for høj Grad at drage den enkelte Stands Interesser frem i