Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
77 denne Forbindelse. Jeg skulde derfor anse det for rigtigt, at en eventuel Udtalelse fra Mødet gik ud paa Ønskeligheden af Forøgelse af Arbejdskraft under bemeldte Ministerium, hvorved en bedre og mere rationel Fordeling af Arbejds- stoffet muliggjordes. Jeg har truffet den Bemærkning, at den Mand fandtes ikke, der sad inde med Sagkundskab til i alle Henseender at kunne behandle de forskjelligartede Sager, der indkom vedrørende Næringsvæsenet; det er selvfølgelig klart, men jo mere Arbejdskraft der gives Mini- steriet, desto mere vil den paagjældende Embedsmand kunne hellige sig til sin Specialitet og derved efterhaanden komme til at sidde inde med stor Erfaring paa det betræffende Omraade. Kjøbmand F. Christophersen (Odense) udtalte, at der i Pro- vinserne var og i lang Tid havde været et almindeligt Ønske om Oprettelse enten af et særligt Ministerium for Handel og Industri eller i hvert Tilfælde af et særligt Departement. Indlederen havde været lidt for beskeden i sine Fordringer, idet han kun ønskede tilført Ministeriet noget mere Arbejdskraft, thi det var jo en Selvfølge, at naar det forhaandenværende Personale ikke kunde udføre Arbejdet, maatte der skaffes et større Kontorpersonale. Naar et Møde som dette stillede sine Fordringer, maatte man i det mindste ønske et særligt Departement for Næringssager i det Hele. Man skulde ikke gaa for beskedent frem, thi der pruttedes undertiden paa højere Steder. Man maatte efter Talerens Mening være Ministeriet taknemlig for, at det havde taget denne Sag op, men man kunde ikke være tilfreds med den Behandling, den havde faaet i Rigsdagen. Det maatte beklages, at Kjøbstæ- dernes Næringssager ikke nød den Fremme i Rigsdagen som Landbointeresserne, og derfor burde de Næringsdrivende sætte al Kraft ind paa at faa deres Interesser noget bedre varetagne, end de hidtil havde været. Drejermester Lindhard (Kbhvn) vilde anholde en Ud- talelse af den ærede Foredragsholder. Denne havde udtalt, at der vel blandt Haandværkerne var adskillige, som havde