Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
77
denne Forbindelse. Jeg skulde derfor anse det for rigtigt, at
en eventuel Udtalelse fra Mødet gik ud paa Ønskeligheden
af Forøgelse af Arbejdskraft under bemeldte Ministerium,
hvorved en bedre og mere rationel Fordeling af Arbejds-
stoffet muliggjordes. Jeg har truffet den Bemærkning, at
den Mand fandtes ikke, der sad inde med Sagkundskab til
i alle Henseender at kunne behandle de forskjelligartede
Sager, der indkom vedrørende Næringsvæsenet; det er
selvfølgelig klart, men jo mere Arbejdskraft der gives Mini-
steriet, desto mere vil den paagjældende Embedsmand kunne
hellige sig til sin Specialitet og derved efterhaanden komme
til at sidde inde med stor Erfaring paa det betræffende
Omraade.
Kjøbmand F. Christophersen (Odense) udtalte, at der i Pro-
vinserne var og i lang Tid havde været et almindeligt Ønske
om Oprettelse enten af et særligt Ministerium for Handel
og Industri eller i hvert Tilfælde af et særligt Departement.
Indlederen havde været lidt for beskeden i sine Fordringer,
idet han kun ønskede tilført Ministeriet noget mere Arbejdskraft,
thi det var jo en Selvfølge, at naar det forhaandenværende
Personale ikke kunde udføre Arbejdet, maatte der skaffes et
større Kontorpersonale. Naar et Møde som dette stillede
sine Fordringer, maatte man i det mindste ønske et særligt
Departement for Næringssager i det Hele. Man skulde ikke
gaa for beskedent frem, thi der pruttedes undertiden paa højere
Steder. Man maatte efter Talerens Mening være Ministeriet
taknemlig for, at det havde taget denne Sag op, men
man kunde ikke være tilfreds med den Behandling, den
havde faaet i Rigsdagen. Det maatte beklages, at Kjøbstæ-
dernes Næringssager ikke nød den Fremme i Rigsdagen
som Landbointeresserne, og derfor burde de Næringsdrivende
sætte al Kraft ind paa at faa deres Interesser noget bedre
varetagne, end de hidtil havde været.
Drejermester Lindhard (Kbhvn) vilde anholde en Ud-
talelse af den ærede Foredragsholder. Denne havde udtalt,
at der vel blandt Haandværkerne var adskillige, som havde