Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

Forfatter: C. Nyrop

År: 1892

Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 414

UDK: 338(489)(06) dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 434 Forrige Næste
78 gjort god Fyldest, men at Haandværkerne i Almindelighed ikke vilde kunne paatrykke en Lov det Stempel, som man maatte ønske, den skulde have, naar den skulde gjøre den tilbørlige Nytte, idet Haandværkerne ikke havde Autoritet nok og ikke vare populære og dygtige nok. Taleren vilde gjærne slaa en Pæl gjennem Livet paa denne Anskuelse. Da Landmændene for en Del Aar tilbage kom ind i den lovgivende Forsamling, troede man heller ikke, at de vare deres Plads voxne, men naar man saa hen til de Resultater, som de havde gjennemført, kunde der ikke være Tale om Andet end, at de udmærket godt kunde paatrykke en Lov det Stempel, de ønskede, og Tid efter anden vilde det ogsaa nok gaa op for Haandværkerne, at de kunde finde Mænd, der vare i Stand dertil. Saa man f. Ex. hen til de Mænd, man havde — det var jo ikke mange — var der dog nogle af dem, der vare deres Plads voxne. Dertil kom, at den op- voxende Slægt fik en langt bedre Uddannelse og langt flere Kundskaber, end de ældre havde, thi det var gaaet op fol- de ældre, at man skulde lade sine Børn uddanne efter Tidens Fordringer. Dette var maaske gaaet tidligere op for Bøn- derne, og derfor havde de i længere Tid sendt deres Børn til Højskolerne, navnlig i Tiden mellem Høst og Udsæd, hvor de ikke havde noget videre at bestille. Dirigenten gjorde opmærksom paa, at Hof-Juveler Mi- chelsen ikke havde udtalt, at Haandværkerne ikke vilde kunne udfylde deres Plads paa Thinge. Fabrikant Har. Bing (Kbhvn.) følte sig netop særlig op- fordret til at takke Indlederen for, at han havde fremsat den Tanke, som Drejermester Lindhard vilde slaa en Pæl gjen- nem Livet paa. Thi saaledes som Taleren havde forstaaet Indlederen, var hans Mening den, at da der ikke med Sik- kerhed kunde regnes paa, at Haandværkerne og de Industri- drivende altid i Folke- og Landsthing kunde indvælge Mænd af deres Midte, som tilstrækkelig vare i Stand til at varetage deres Interesser, var det i høj Grad ønskeligt, at disse Interesser varetoges i Indenrigsministeriet, og Ind-