Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892
Forfatter: C. Nyrop
År: 1892
Forlag: Hos Universitetsboghandel G.E.C Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 414
UDK: 338(489)(06) dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
gjort god Fyldest, men at Haandværkerne i Almindelighed
ikke vilde kunne paatrykke en Lov det Stempel, som man
maatte ønske, den skulde have, naar den skulde gjøre den
tilbørlige Nytte, idet Haandværkerne ikke havde Autoritet
nok og ikke vare populære og dygtige nok. Taleren vilde
gjærne slaa en Pæl gjennem Livet paa denne Anskuelse.
Da Landmændene for en Del Aar tilbage kom ind i den
lovgivende Forsamling, troede man heller ikke, at de vare
deres Plads voxne, men naar man saa hen til de Resultater,
som de havde gjennemført, kunde der ikke være Tale om
Andet end, at de udmærket godt kunde paatrykke en Lov
det Stempel, de ønskede, og Tid efter anden vilde det ogsaa
nok gaa op for Haandværkerne, at de kunde finde Mænd,
der vare i Stand dertil. Saa man f. Ex. hen til de Mænd,
man havde — det var jo ikke mange — var der dog nogle
af dem, der vare deres Plads voxne. Dertil kom, at den op-
voxende Slægt fik en langt bedre Uddannelse og langt flere
Kundskaber, end de ældre havde, thi det var gaaet op fol-
de ældre, at man skulde lade sine Børn uddanne efter Tidens
Fordringer. Dette var maaske gaaet tidligere op for Bøn-
derne, og derfor havde de i længere Tid sendt deres Børn til
Højskolerne, navnlig i Tiden mellem Høst og Udsæd, hvor
de ikke havde noget videre at bestille.
Dirigenten gjorde opmærksom paa, at Hof-Juveler Mi-
chelsen ikke havde udtalt, at Haandværkerne ikke vilde
kunne udfylde deres Plads paa Thinge.
Fabrikant Har. Bing (Kbhvn.) følte sig netop særlig op-
fordret til at takke Indlederen for, at han havde fremsat den
Tanke, som Drejermester Lindhard vilde slaa en Pæl gjen-
nem Livet paa. Thi saaledes som Taleren havde forstaaet
Indlederen, var hans Mening den, at da der ikke med Sik-
kerhed kunde regnes paa, at Haandværkerne og de Industri-
drivende altid i Folke- og Landsthing kunde indvælge
Mænd af deres Midte, som tilstrækkelig vare i Stand til at
varetage deres Interesser, var det i høj Grad ønskeligt, at
disse Interesser varetoges i Indenrigsministeriet, og Ind-