Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

79 lederens Udvikling gik derfor ud paa, at man skulde søge at faa et særligt Departement for disse Interesser deroppe. Det var aabenbart ikke det samme som at sige, at man overhovedet ikke burde vælge Haandværkere til sine Repræ- sentanter. I denne Forsamling var der sikkert Enighed om, at stod man overfor Valget af to Mand, hvoraf den ene var Haandværker eller Fabrikant, den anden ikke, og disse to Mænd i lige høj Grad repræsenterede Ens politiske Overbe- visning og vare i Besiddelse af det samme Maal af Kund- skaber og Erfaring, saa vilde man — det vilde jo være selvmorderisk andet — vælge den Mand, der var udgaaet af Standens Midte. Men saaledes var Spørgsmaalet ikke. Spørgsmaalet maatte stilles saaledes: skulde man i givet Til- fælde foretrække en Mand med færre Kundskaber og ringere Erfaring, blot fordi han tilhørte Ens egen Stand, fremfor En, som man maatte erkjende besad de samme Egenskaber i højere Grad, men som ikke hørte til Standen. Taleren vilde for sit Vedkommende sige, at han betragtede det at være Lovgiver som en saa vanskelig Opgave, at han troede, man gjorde rettest i, uden at se paa Repræsentantens Stand, udelukkende at lægge Vægt paa hans Dygtighed og Erfaring. Han vilde advare mod at gjennemføre Ønsket om ensidig Standsrepræsentation. Endel af de Vanskeligheder, man havde haft at kjæmpe med i Landets politiske Liv, beroede netop paa, at én Stands Interesser — Landbointeresserne — i den forløbne Tid havde været for langt fremme, og hvis man nu vilde gjøre denne Fejl om igjen ved at fylde Thin- gene med Repræsentanter for Haandværker- eller Fabrikant- interesser vilde man gaa en lignende vanskelig Tid irnøde som den, man nu — forhaabentlig — havde tilbagelagt. Havde man en Mand af sin Midte, som fuldtud kunde ud- fylde sin Plads i Rigsdagen, skulde man vælge ham, men man skulde ikke give nam for mange Chancer forud. For at skaffe sig Indflydelse paa Rigsdagen, var det ikke nok, at man repræsenterede en enkelt Stands ensidige Interesser, men for at gjøre sig gjældende, maatte man have politisk Erfaring, historiske Kundskaber og Kundskaber til Lovgiv- ning. Derfor svækkede Ønsket om at faa dygtige Haand-