Beretning om det sjette danske Industri-Møde I Kjøbenhavn
Fra den 1ste til den 4de Avgust 1892

8o værker- og Fabrikantrepræsentanter paa Thinge ikke det Ønske, Hof-Juveler Michelsen udtalte om, at Indenrigsmini- steriet bliver forsynet med de tilstrækkelige Kræfter til at varetage disse Interesser. Fabrikant Demant (Odense) bemærkede, at naar man blot vidste, hvad man vilde, kunde man gjennem de for- skjellige stedlige Haandværkerforeninger faa sin Rigsdags- mand til at virke derfor, men hidtil havde Haandværkerne ikke vidst, hvad de vilde, og det var derfor først og frem- mest det, man maatte se at blive klar paa. Fabrikant Ørnberg (Kbhvn.) troede, at det vilde være meget vanskeligt — særlig omkring i Landet, maaske det kunde lade sig gjøre i Kjøbenhavn — at finde Haandværkere med de betydelige Kvalifikationer, Hr. Bing havde nævnt, og man maatte derfor endnu i nogen Tid se bort derfra. Taleren sluttede sig nærmest til Christophersen og Lindhard og mente, at man ikke maatte stille altfor store Fordringer til sine Repræsentanter. Hovedsagen var, at disse Mænd vare godt begavede Haandværkere, som vel ogsaa havde et aabent Blik for Andet end Haandværkerinteresser, men som først og fremmest vare hjemme paa deres specielle Omraade og derfor med Fynd og Klem kunde tale Haandværkernes Sag, naar en dem vedrørende Sag kom for paa Rigsdagen. Saadanne Haandværkere troede Taleren, at man havde, men stillede man for store Fordringer, vilde det være vanskeligt at faa nogen. Der arbejdedes ihærdigt derfor, maaske mere af Provinsforeningerne end af Foreningerne i Kjøbenhavn, og det skyldtes maaske, at Samarbejdet i Provinserne var engere end her i Kjøbenhavn. Taleren sluttede sig iøvrigt til Ind- lederens Tanke, og troede, at dens Gjennemførelse vilde være til stor Nytte for Haandværk og Industri. Indlederen takkede de Herrer, som havde deltaget i Dis- kussionen. Christophersen maatte ikke tro, at han var for beskeden i denne Sag, men man maatte regne med de Fak- torer, som nu engang fandtes, og huske paa, at den Sæt-