Ørets Pleje
I syg og sund tilstand

 Øresusen. 91 paa en saadan Sygdom, som den ofte slet ikke forlader, og vilde man høre dens manende Røst om en truende eller rettere allerede begyndt, men endnu kun ubetydelig Lidelse af Øret, hvor Høre- evnen enten slet ikke eller kun i ringe Grad er nedsat, vilde mange, mange Tilfælde af Tung- hørighed med sluttelig fuldstændig Døvhed kunne afværges, Naar vi bruge Betegnelsen Øresusen, er dette egentlig ikke korrekt, thi de Lyd, der ved Øresygdom kan fremkaldes i Patientens Øre, kun hørlige for ham selv (subjektive Lyd), kunne have forskjellig Karakter; og det er kun, fordi en »susende« Lyd er den almindeligste og bedst kjendte, at vi vælge denne til Fælledsbetegnelse. Der er en stor Variation paa de Lyd, som øre- syge Mennesker høre i deres Øre, og som ere ganske uhørlige for alle andre, og det er ejen- dommeligt at høre de forskjellige Betegnelser og Billeder, der bruges forat karakterisere Lyden, ofte Betegnelser hentede fra den enkeltes Be- skjæftigelse og Forestillingskreds, idet han sam- menligner den sygelige Lyd i Hovedet med Lyd og Toner, som han særligt er vant til at høre. Snart er det en udtalt Susen, som Vindens Susen i Trætoppene, snart en Brummen, en Snurren som af en Themaskine, snart en Ringen, en mere klingende Lyd eller disse forskjellige