Ørets Pleje
I syg og sund tilstand

Øresusen. 93 om, at der udenfor ham ikke existerer nogen Aarsag til dem, at Lyden altsaa maa fødes i ham selv Det er ogsaa ofte Tilfælde med disse Syge, at en Lyd, de har hørt, bliver ved at lyde i deres Øren, efterat den i Virkeligheden er standset, idet deres Øretoner have antaget dens Præg; som et Exempel kan nævnes Lyden af en Dørklokke; efterat den er kommet i Ro, hører den Syge den endnu, saa han kan blive nødt til at fjerne sig, forat afgjøre, om det virkelig er Klokken, der ringer, eller Lyden i hans Hoved, der narrer ham. Ligesaa et Uhrs Dikken; skjønt Uhret er bleven fjernet, hører han det endnu, ganske som om det stadig blev holdt ved hans Øre. Er det nu et Menneske med mindre ud- viklet Intelligents og Dømmekraft, der bliver Gjenstand for saadanne Tilstande, formaar han maaske ikke at udrede Sagens rette Sammenhæng-, han fortolker Lyden, som han er vant til, formaar ikke at opfatte den som noget sygeligt i ham selv men henfører den stadigt til noget ydre, noget virkeligt i hans Omgivelser — han er med andre Ord Gjenstand for en Vrangforestilling, Hallucina- tion — en Hørelseshallucination; og man vil forstaa, hvorledes Øresusen undertiden kan be- rede Vejen for, give Stødet til Udbrud af Sinds-